Story of my life /Harry Styles

Who's the lucky guy?

"Mit kreditkort lå ikke i pungen eller noget sted i bilen," sukker Harry og tager sin hånd op til sit hovede.

"Nej, vel?" Spørger jeg chokeret.

"Jo, det er rigtig," siger han, og jeg kan se panikken i hans øjne. "Hvad nu hvis, der er nogle, som har stjålet det og er begyndt at hæve fra det? Hvad nu hvis, der er er nogle, som allerede har hævet og brugt en masse penge fra det?" Panikker han og kører sin hånd gennem sit hår mindst fem gange.

"Rolig nu, Harry. Det skal nok gå, vi får det bare spærret, inden der er nogle, som kan nå at bruge det," beroliger jeg ham, men det hjælper ikke lige frem.

"Vi ved jo ikke, hvornår jeg har mistet det. Det kunne jo være for lang tid siden, de har muligvis haft en masse tid til at hæve penge fra det," siger han, mens han går frem og tilbage i køkkenet.

"Det kan også være, at det bare ligger midt ude på en vej, eller inde på en natklub. Det er jo ikke sikkert, at der er nogle, som har fået fat i det," siger jeg med en rolig stemme, selvom jeg ligesom Harry panikker inde i.

"Det ved vi jo ikke, det kan være begge ting," sukker han.

"Vi må bare håbe, at det ligger efterladt ude på en vej et eller andet sted. Eller at der er en bartender, der har fundet det," siger jeg forsigtigt.

Harry er stille igen. Han står bare og kigger lige ud i luften.

"Shit, Rose, det er ikke godt det her. Der står mit navn på det kort. Hvis dem, der har taget kortet, ved en lille smule om mig, så må de vide, at de kan bruge kortet til noget," vrisser han.

Han går frem og tilbage i køkkenet et par gange, inden han sætter sig ned på en af stolene og tager sig til hovedet.

"Mine tømmermænd kan slet ikke klare dette nu," mumler han.

Jeg sukker dybt. Jeg kigger op på uret, der hænger på væggen. Den er allerede snart 10.30. Det vil sige, Sophia kommer snart og henter mig.

"Harry, jeg skal snart gå," sukker jeg.

Han kigger op på mig med forvirrende øjne. "Hvor skal du hen?"

"Sophia har tvunget mig med ud og se på brudekjoler," sukker jeg og ruller med øjnene.

"Du ser meget entusiastisk ud omkring," joker han og griner let.

"Jeg er også helt vildt spændt," jubler jeg falsk.

Harry griner lidt af mig, mens han ryster på hovedet.

"Nå, men jeg går lige op og skifter tøj, også tager jeg afsted lige om små 10 minutter," siger jeg, og Harry nikker bare.

Jeg skynder mig op ovenpå og åbner mit klædeskab, mens jeg håbløs kigger derind. Hvordan jeg får mig selv i tøjet hverdag, har jeg ingen idé om. Så jeg tager det første, jeg kan få fat i, og tager det på. Jeg skynder mig ud på badeværelset og sætter mit hår op i en lavtsiddende rodet knold.

Derefter skynder jeg mig ned i køkkenet igen, hvor Harry stadig står, men denne gang med Violet på armen. Finn står lige ved siden af dem og kigger med store øjne op på Harry, fordi han er ved at fylde Finns madskål op.

"Jeg tager afsted nu," siger jeg og går hen mod dem.

"Okay," sukker Harry.

Han giver mig et hurtigt kys på munden, og jeg kysser Violet på kinden. Hun griner lidt.

"Husk nu at ringe ind til banken og få dit kort spærret. Gerne hurtigst muligt. Også se lige, om du kan få af vide, hvor meget der er brugt på det, hvis der er brugt nogle penge," siger jeg til ham.