Story of my life /Harry Styles

Is it you?

Roses POV.

"Jeg henter Violet nu," råber jeg til Harry, der sidder ude i køkkenet.

"Ja, okay, vi ses," råber han tilbage.

"Vi ses!" Råber jeg, da jeg går ud af døren.

Jeg går ned til min bil og sætter mig ind i den. Jeg starter hurtig bilen og kører afsted mod min fars lejlighed for at hente Violet. Det er torsdag i dag, så som sædvanligt har hun været hjemme ved ham hele dagen.

Dagen i går var meget hård. Jeg lå i sengen hele dagen og havde ondt af mig selv. Og hovedet.

Jeg tror aldrig, jeg har haft en værre hovedpine, end jeg havde i går. Jeg er så taknemmelig for, at Harry passede mig hele dagen og sørgede for at gøre alt det, jeg normalt plejer at lave, når jeg ikke er på arbejde.

Endnu en grund til at jeg elsker ham højt.

Jeg kunne godt se, hvad han mente med det, han sagde til mig i går morges. Jeg har arbejdet meget her på det seneste, og jeg kan godt selv mærke, at jeg er ved at blive stresset.

Derfor var det godt, at han tvang mig til at blive hjemme i går, og at jeg har valgt at blive hjemme igen i dag. Selvom jeg har det meget bedre i dag, så kan jeg stadig mærke på min krop, at jeg trængte til at have endnu en dag hjemme. Men jeg er sikker på, at jeg kan tage på arbejde igen i morgen.

Jeg savner mit arbejde.

Måske er det derfor, jeg var tæt på at gå ned med stress.

Men jeg har det i hvert fald betydeligt bedre, og nu er jeg på vej hjem til min far for at hente min datter.

Jeg ved, jeg har klaget over det flere gange, men jeg hader trafikken i London. Især på dette tidspunkt på dagen. Jeg kunne ligeså godt have kørt tidligere i dag, istedet for klokken 16.00 om eftermiddagen. Det var jo også virkelig dumt.

Det jeg kommer ind mod midtbyen, kan jeg slet ikke finde en parkeringsplads, der hvor jeg plejer at holde, når vi besøger min far. Efter jeg har ledt efter en parkeringsplads i 10 minutter, giver jeg op og må holde et stykke væk fra min fars lejlighedsblok.

Med et suk går jeg ud af min bil og låser den efter mig. Der er rigtig mange mennesker på gaden, flere af menneskerne har travlt, de skal sikkert nå metroen, eller så har de bare travlt med at komme videre i livet.

Efter jeg har gået i 10 minutter, kommer jeg endelig frem til min fars lejlighedsblok. Jeg går hen til døren og ringer op på dørtelefonen.

"Hallo?"

"Hej far, det er Rose," siger jeg muntert.

"Der er åbent," svarer han mig.

Jeg smiler for mig selv og åbner den tunge dør. Jeg går op af de mange trapper, der er op til min far etage. Da jeg kommer derop, står døren til hans lejlighed åben, og Violet står i døråbningen.

"Hej, min lille skat," smiler jeg begejstret.

Jeg løfter hende op til mig og kysser hende på kinden.

"Hej mor," siger hun til mig.

"Har du haft en god dag med morfar?" Spørger jeg og går ind i lejligheden. Jeg lukker døren efter mig.

"Ja," smiler hun begejstret og klapper hænderne sammen.

"Hej Rose!" Udbryder min far begejstret, da jeg går ind i stuen, hvor han sidder i sofaen.

Han rejser sig op fra den og går hen til mig. Han giver mig et lille kram og kysser mig på kinden.

"Hej far," smiler jeg.