Story of my life /Harry Styles

Winter wedding?

Jeg har taget fri fra arbejde i dag, og Violet har ikke været i dagpleje. I dag kommer Harry endelig hjem efter flere måneder, hvor han ikke har været hjemme.

Jeg glæder mig helt vildt til at se ham, og bare tanken om, at han næsten lige har skrevet til mig, at han er hjemme om lidt får mig helt op i skyerne.

Violet faldt i søvn for en lille times siden. Hun har været træt hele formiddagen, så da klokken havde slået 12.00, og vi havde fået lidt af spise, lagde jeg hende op i hendes seng, så hun kunne være lidt mere frisk til når, Harry ville komme hjem.

Af en eller anden grund, så har hun ikke sovet hele natten. Hun har været vågen det meste af tiden, hvilket og så har holdt mig vågen, så jeg er egentlig også lidt halvdød. Men jeg holder mig vågen, fordi jeg ved, at med det samme jeg ser Harry, så vil jeg få et skud energi, jeg kan holde mig vågen på resten af dagen.

Jeg har i for langt tid gået rundt og grublet på, hvorfor jeg ikke har måtte gå på de sociale medier, og jeg er ved at springe i luften over det. Jeg har flere gange været tæt på at åbne den forbandede Twitter app, men Harry desperate stemme i telefonen holdte mig fra det hver gang.

Jeg håber bare virkelig ikke, han har gjort noget.

Jeg vågner helt op, da jeg hører en bildør smække udefra indkørslen. Ikke mange sekunder efter, er der en, der åbner døren. Jeg kan slet ikke skrue ned for mit smil, da jeg går ud i entréen og ser Harry.

"Rose," smiler han.

Vi går begge mod hinanden, da jeg lægger mine arme om hans nakke og knuger ham helt ind til mig. Han ligger sine arme om mig og holder mig helt ind til sig, da han løfter mig et par få centimeter over jorden. Han sætter mig ned igen og kigger mig i øjnene.

Han har en grå hættetrøje på, så jeg kan ikke se hans hår, udover der stikker en lille tot hår ud fra hættetrøjen på ham.

Han smiler til mig, inden han presser min krop helt op mod min og kysser mig lige på munden. Jeg er ikke langsom til at kysse ham igen.

"Jeg har savnet dig så meget," siger han i mit øre og kysser mig på halsen.

"Jeg har også savnet dig," siger jeg.

"Og jeg elsker dig så højt," sukker han mod mit hår, da han holder mig helt ind til sig i et kram.

"Og jeg elsker dig," smiler jeg og tager hans hænder i mine.

Jeg trækker ham langsomt med ud i køkkenet. Han ligger sine arme om min mave og hviler sit hovede mellem min skulder og hovede, da vi går ud mod køkkenet.

"Skal du ikke have din sweater af? Det er varmt herinde," siger jeg.

"Vil du virkelig gerne have, at jeg skal tage min sweater af?" Spørger han og kigger på mig med store øjne og et smørret smil.

"Har du det ikke varmt? Jeg har det varmt, og jeg har bare en t-shirt på," sukker jeg og trækker lidt ud i min t-shirt for at illustrere det.

"Okay, fint nok," smiler han smørret.

Han tager sin grå sweater af over sit hovedet. Han kigger på mig hele tiden, mens han tager den af. Da han tager den af, er jeg lige ved at besvime. Jeg tager min hånd for min mund, og Harry griner bare.

"Harry, hvad fanden har du lavet?" Udbryder jeg og fjerner hånden fra min mund.

"Jeg synes bare, det var på tide," smiler han simpelt og trækker på skuldrene.

"Hvor er dit hår henne? Oh God." Jeg er nærmest helt mundlam. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det.

Han har klippet sit hår. Harry har ikke langt hår længere. Nu er det kort, eller kortere end jeg er vant til at se, men han har heldigvis ikke klippet det så kort, at han ikke har krøller længere. Det er nok cirka på længde med det, han havde i 2013. Men det er stadig kort.