Story of my life /Harry Styles

What is going on?

"Mange tak, Harry. Det var en meget flot tale," smiler jeg, da jeg trækker mig fra vores kys.

"Tak, Rose. Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs over noget," sukker han og kysser mig på panden.

"Du havde intet at være nervøs over," smiler jeg.

"Jeg elsker dig," smiler han.

"Og jeg elsker dig højere," siger jeg og læner mig ind mod ham for at kysse ham, men han sætter to fingre foran min mund og stopper mig.

"Påstår du, at du elsker mig højere, end jeg elsker dig?" Han kigger med et smørret blik på mig.

Jeg griner lidt. "Ja, det gør jeg."

"Der er vist lige noget, vi skal snakke om der, frøken," griner Harry.

"Frue," retter jeg ham og giver ham et lille smil.

Harry blinker til mig med det ene øje, inden han endelig kysser mig igen. Han trækker min krop helt ind mod min, så vi slet ikke kan komme tættere på hinanden. Harry udvikler stille kysset, og jeg er lige ved at blive revet med, da det går op for mig, at vi ikke er de eneste i salen.

Da jeg trækker mig fra kysset, går det op for mig, hvor mange mennesker, der egentlig kigger på os igen. Jeg griner lidt og læner mit hovede mod Harrys brystkasse.

"Alle folk kigger på os," hvisker jeg.

"Mmm, men du er også meget smuk at kigge på," siger han, og jeg kigger op på ham igen.

"Tak," smiler jeg. "Men du ser heller ikke så værst ud."

Han smiler lidt. "Mange tak, min dejlige kone."

Jeg griner lidt af ham. "Ser jeg meget forfærdelig ud efter min tudetur?"

"Nej, du er meget smuk," smiler han.

"Gå nu lige alligevel med mig ud på toilettet," sukker jeg og tager fat i hans hånd.

Harry smiler over hele ansigtet, da jeg trækker ham gennem alle menneskerne og ud til toiletterne. Da vi kommer derud, læner Harry sig op ad en af vaskene, der står derinde. Jeg kigger mig hurtig i spejlet.

"Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal herind. Jeg har jo sagt til dig, at man ikke kan se noget, og du er smuk nok i for vejen," siger Harry og kigger hen på mig.

"Mange tak, babe," fniser jeg og kigger mig i spejlet igen.

Jeg retter lidt på mit hår og trækker lidt i kjolen, så den sidder ordentlig igen. For en pige, der næsten aldrig går i kjole, er det underligt pludselig at gå rundt i så stor en flatterende kjole.

"Dette er første gang jeg ikke har en BH på i offentligheden, siden Violet blev født," mumler jeg stille. "Og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg har det med det."

"Du gik da sjældent i BH, før hun blev født," siger Harry med løftet øjenbryn.

"Men det var anderledes. Mine bryster var så små, at de ikke behøvede noget at holde dem, men efter hun blev født, har modermælken ødelagt dem," siger jeg og klukker let.

"Jeg kan stadig godt lide dine bryster," indskyder Harry, og jeg kigger over på ham med et lumskt smil.

"Du er lige blevet gift med mig. Du har mig allerede," langer jeg ud efter ham.

"Det er da stadig sandt," klukker han højlydt. Jeg kan ikke holde smilet tilbage og vender mig om mod spejlet igen.

"Jeg ved det ikke ... måske skulle jeg få dem lavet," mumler jeg og hælder hovedet på skrå, inden jeg forsøger at rette op på dem med mine hænder.