Story of my life /Harry Styles

A blackout

Næste morgen vågner jeg præcis, som jeg faldt i søvn.

Med Harry liggende tungt ovenpå mig.

Jeg må nødt til at få ham af mig på en eller anden måde. Jeg skal have ham af mig, så jeg kan komme fri; Så jeg kan stå op.

Jeg kigger over på klokken. Den er lidt over 08.00. Efter vi har fået Violet, er jeg blevet til et a-menneske og kan ikke sove længere end til klokken 09.00. Det undre mig dog lidt, at Violet ikke er kommet ind til os, som vi plejer at gøre.

Jeg kigger ned på Harry, der stadig ligger med hovedet på min mave. Han trækker vejret dybt, så han må stadig være i dyb søvn.

Forsigtigt forsøger jeg at skubbe ham af mig, men han holder godt fat rundt om mig. Jeg tager en dyb indånding, inden jeg forsøger endnu en gang, og denne gang lykkedes det mig, og jeg får skubbet Harry af mig. Han ruller over på den anden side af sengen og holder sin pude ind til sig i stedet for mig.

Han vågnede ikke. Han giver en lille lyd fra sig, men han sover stadig.

Jeg ånder lettet op. Lige som jeg skubber dynen af min trætte krop, åbner døren til vores soveværelse forsigtig op. Violet kommer gående ind med uglet morgenhår og en bamse under armen. Ligesom hun plejer at gøre hver morgen.

Jeg synes faktisk, at det er ret vildt, at hun selv kan gå fra sit eget værelse og helt ind i vores soveværelse. Eller så er jeg bare en for stolt pylremor.

Hun kommer gående hen mod mig. Jeg sætter min finger for min mund for at signalere til hende, at hun skal være stille. Da hun kommer helt hen til mig, rejser jeg mig op og løfter hende op til mig.

"Vi skal være stille," hvisker jeg til hende. "Far har haft det sjovt i går aftes, og han fortryder det sikkert, når han vågner."

"Ja," hvisker hun lavt og kigger over min skulder hen på Harry.

"Han sover stadig, så vi går nedenunder og spiser morgenmad," hvisker jeg til hende. "Skal vi aftale det?"

"Ja," hvisker hun som svar.

"Det var godt," hvisker jeg og går ud af døren med Violet siddende på min hofte.

Jeg lukker døren forsigtig efter mig og går ned af trappen med Violet. Jeg går ind i køkkenet og sætter Violet i hendes højstol.

"Hvad vil du have at spise?" Spørger jeg.

"Ikke noget," siger hun stille.

"Ikke noget? Er du sikker på det?" Spørger jeg med et grin.

"Nej," svarer hun.

"Hvad vil du så have?"

"Bolle."

"En bolle? Okay, så. Hvad skal der så på?" Spørger jeg.

"Det ve' mig ikk," svarer hun.

"Okay, så må mor da bare finde noget til dig," smiler jeg og finder en bolle frem til hende.

Jeg føler mig i godt humør indtil videre i dag, så jeg åbner skabet, hvor nutella-glasset står og smører det på hendes bolle.

"Værsgo, Violet," smiler jeg og stiller hendes tallerken foran hende.

Hun kigger op på mig med store øjne.

"Nyd det så længe det vare, og lad være med at vænne dig til det," griner jeg.

Violet tager den ene bolle op med begge hendes små hænder og begynder at spise af den. Jeg smiler af hende og finder hendes glas og hælder noget vand op i den. Derefter tager jeg en skål frem og hælder noget yoghurt og müsli op til mig selv. Jeg sætter mig ned ved siden af Violet.