Story of my life /Harry Styles

Perfect

Roses POV.

"Der har du den sande historie og beviset på, at jeg faldt for dig lige ved første møde," siger Harry begejstret, da han er færdig med at fortælle sin side af historien.

"Harry, nu pynter du på sandheden," mener jeg og hælder hovedet på skrå.

"Jeg sværger på alt, at det var sandheden," siger han.

"Er du sikker?" Spørger jeg med et grin og rejser mig op for at smide den tomme pizzabakke ud.

"100% sikker! Hvad skal jeg gøre, før du tror på mig?" Spørger han med store øjne og folder hans hænder foran sig.

"Det ved jeg ikke," smiler jeg smørret.

"I'm all yours, baby," griner han og slår ud med armene.

Jeg griner lidt af ham, inden jeg starter opvaskemaskinen. Jeg går hen mod ham og aer ham over kinden.

"Du behøver ikke bevise noget," smiler jeg. "Jeg tror på dig."

"Det er jeg glad for," smiler Harry, inden jeg kysser ham hurtig på munden.

Hele aften mens Harry fortalte hans side af historien om dengang, vi mødtes første gang, har vi siddet og lavet gæstelisten til vores bryllup.

Det lille bryllup, som Harry ønskede, blev pludselig til et meget større bryllup end forventet. Harry kender rigtig mange mennesker, som han vil have med. Men jeg er egentlig ret ligeglad med, hvem der er med til vores bryllup. Bare jeg har Harry og Violet, så er jeg tilfreds.

Men det endte med at gæstelisten blev på omkring 100 mennesker, så det er heller ikke et helt vildt tal. Det er helt perfekt. Også kan det jo være, at der er nogle som falder fra, og nogle der bliver inviteret senere hen. Hvem ved?

Og desuden, så ved Harry stadig ikke, om han vil invitere Zayn med, men jeg vil give ham alt den tid, han skal bruge for at tænke sig om.

Inden vi kan sende invitationerne afsted, så mangler vi bare at finde et sted til vielsen og til receptionen, så vi kan finde en dato gerne i slutningen af Januar. Og så kan vi til sidst lave invitationerne og sende dem af sted. Så har vi i det mindste det på plads, så mangler vi kun en helt masse andre ting, inden vi endelig kan holde vores bryllup.

Men inden vi når at se os om, så er det dagen. Tiden går alt for hurtig, det har den hele tiden gjort.

Harry tager pludselig fat om livet på mig og trækker mig ned til sig, så jeg sidder ovenpå hans skød. Jeg lægger min ene arm om hans nakke. Han hviler sin ene hånd på mit lår, mens hans anden arm holder om min talje.

"Hvad så?" Spørger jeg med et smil og lægger min hånd på hans ene kind. Jeg kører min tommelfinger rundt i cirkler på hans kind.

"Ikke så meget, jeg ville bare være tæt på dig," smiler han. "Min aller smukkeste forlovede."

Jeg kysser ham med et smil på læben. Harry kigger på mig på en måde, som han aldrig har kigget på mig før. Jeg kunne godt bruge resten af mit liv på at beundre Harry. Jeg ved det lyder kliché, men han er mit et og alt, og jeg elsker alt ved ham.

Måden hans hår er skubbet tilbage fra hans ansigt, på den måde hans hår nogle gange gøre oprør og falder ned i hans pande. Hans øjne. De er så grønne og udtryksfuld. De kan læse alle mine tanker. Han læber, der er en let pink farve, fyldige og talentfulde. Skarpheden fra hans kæbelinje. Og hans smilehuller ... der kan få mit hjerte til at slå hurtigere end nogensinde, hver gang de viser sig.

Ovenpå det, er han lige så smuk indvendig. Omsorgsfuld, sød, stærk, elskværdig, målbevidst, trofast, fjollet, hård arbejdende, beskyttende, legesyg og så ... så meget mere.