Story of my life /Harry Styles

A special day

Vi kører i Harrys audi hen til hotellet, hvor vi skal holde receptionen. Det er måske ikke, det som er mest fancy, men det er meget nede på jorden, og det passer lige til os. Vi vil jo egentlig bare have et helt normalt stille og roligt bryllup.

Så meget som det nu kan blive.

Da vi kommer frem til hotellet, kommer Harry og jeg ind af en bag indgang, så der er så få mennesker udenfor, der ser os. Som Gemma nævnte tidligere, så er det kommet ud, hvor og hvornår brylluppet skal holdes, og det kan man også se på gaden og ude foran hotellet.

Heldigvis har jeg ikke set noget til den ene person, jeg ikke vil se i dag.

Harry havde holdt, hvad han lovede, og der stod et par sikkerhedsvagter ude foran hotellet, da vi kørte forbi for at komme om til en bagindgang. 

Med det samme Harry går ud af bilen, skynder han sig om på min siden og åbner døren for mig.

"Værsgo, min aller smukkeste brud," smiler han og holder den ene arm ud til siden.

"Mange tak min dejligste brudgom," smiler jeg og giver ham et kys på munden.

Jeg får en fornemmelse af, at der bliver udvekslet mange kys resten af dagen.

Harry fletter sin hånd ind i min, og da vi går mod indgangen, kører chaufføren videre med bilen for at parkere den.

"At gå ind af en bagindgang på sin egen bryllupsdag ... det havde jeg aldrig troet, jeg skulle opleve," griner Harry, da han åbner døren med sin frie hånd.

"Tja, der var øjeblikke, hvor jeg tvivlede på, jeg nogle sinde ville blive gift," klukker jeg.

"Uhh, Rose. Jeg har skam altid vidst, det skulle være dig og mig," griner Harry og lukker døren efter os.

"Er du helt sikker på det, Harry? Du ved der også var en tid, før du mødte mig," joker jeg.

"Ikke nu, babe," griner han og tager fat om min talje.

Jeg lægger mine arme om hans nakke og bider mig i underlæben. Han kigger intens ned på mig, direkte i mine øjne.

"Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor smuk du er i dag," smiler han og kigger ned af mig. "Jeg er så heldig at have dig."

"Mange tak," smiler jeg og hælder mit hovede lidt på skrå.

Med hans ene hånd, tager han fat om kæden på halskæden. Han kører sin hånd ned til vedhængene og rører lidt ved dem mellem sine fingre.

"Jeg håber, du kunne lide halskæden," siger han og slipper den igen. Han lægger sin hånd ned på min talje igen.

"Jeg kan ikke bare lide den. Jeg elsker den," siger jeg og kigger ned på den. "Og jeg elsker, at den passer til mit armbånd, du gav til mig for et par år siden."

"Det var også det, som var meningen," griner han. "Men det er også et stykke tid siden, jeg fik den lavet."

"Virkelig? Hvornår?"

"Det var før Violet, blev født. Fordi jeg fik lavet det fjerde vedhæng, efter hun blev født," forklarer han og kigger lidt til siden.

"Hvad? Er det rigtig? Så lang tid?" Spørger jeg målløs. Jeg troede ikke, det var så lang tid siden.

"Jep, jeg ventede til der kom en speciel dag, hvor jeg kunne give dig den. Og kunne det blive mere specielt i dag?" Griner han og trækker på skuldrene.

"Det har du ret i," smiler jeg. "Jeg elsker dig."

"Og jeg elsker dig," smiler han, inden hans læber smelter sammen med mine igen.