"Er jeg så tilgivet nu?" Spørger Sarah, da vi sætter os ned igen."Ja, selvfølgelig er du det," smiler jeg.
"Det er jeg glad for," smiler hun. "Og du skal vide, at jeg aldrig vil gøre noget ligende det igen."
"Det ved jeg godt," smiler jeg.
"Tak," smiler hun.
Derefter sidder vi og snakker i en halv times tid. Hun fortæller mig, at hun blev faster for et års tid siden, efter hendes storebror fik en søn. Hun viste mig billeder af hendes lille nevø, og jeg begyndte helt at savne dengang Violet kun var en lille baby.
Hun er stadig min lille pige. Det vil hun altid være - også om 20 år.
Jeg fortæller hende om dengang, Harry friede til mig, og da Violet blev født. Alt i alt, så føltes det, som om de sidste 3 år aldrig har sket. Vi snakker sammen, som vi altid har gjort, hvilket jeg faktisk synes er rart.
Jeg har virkelig savnet hende.
"Nå, Rose, jeg må vist hellere se at komme hjem nu," siger hun og kigger ud af vinduerne. "Det er også blevet mørkt udenfor."
"Ja, det er det," sukker jeg. "Det bliver alt for hurtig mørkt, jeg glæder mig til det bliver sommer igen."
"Det gør jeg virkelig også," griner hun og rejser sig op fra stolen.
Jeg følger hende ud i entréen og ser på hende tage sko og jakke på.
"Vi ses vel forhåbentlig snart igen," siger hun.
"Det gør vi da," smiler jeg og trækker hende ind i et farvelkram.
"Hej, hej," råber hun efter mig, da hun går ud af døren og ned mod hendes bil.
Jeg vinker efter hende, da hun kører afsted.
Jeg sukker let og lukker døren efter mig. Jeg smiler for mig selv, da jeg går ind i huset igen. Jeg går op af trapperne og prøver at finde ud af, hvor Harry og Violet har gemt sig. Jeg går ned af gangen mod Violets værelse. Jeg åbner døren.
"Sarah er ... Hvad er det I laver?" Spørger jeg med et grin.
"Vi leger," svarer Harry med et grin.
Harry sidder nede på gulvet og har en prinsessekrone på hovedet. Han holder en fe-stav i hånden. Violet går lidt rundt i værelset, mens hun har en lyserød prinsessekjole på.
"Violet synes jeg skulle have den på hovedet," griner Harry og nikker med hovedet. "Den klær' mig, ikke?"
"Jo, du har aldrig været flottere," siger jeg sarkastisk og griner.
"Okay, vist du virkelig synes det, så tager jeg den på til vores bryllup," griner han.
"Babe, jeg elsker dig, men hvis du har den på, så er du ikke inviteret," joker jeg.
Harry slår hovedet tilbage i grin.
"Far?"
"Ja?" Harry kigger hen på Violet.
Hun kommer gående hen mod ham med nogle af hendes mange bamser i hånden. Hun lægger dem i Harrys skød.
"Skal jeg have dem?"
"Ja," siger hun og vender sig om.
Hun går hen og tager nogle flere bamser op og lægger dem hen til Harrys skød.
"Mange tak, Violet," griner Harry. "Skal jeg have flere?"
"Nej," siger hun.
Jeg sætter mig hen på Violets seng og kigger hen på Violet og Harry.
DU LIEST GERADE
Story of my life /Harry Styles
FanfictionNB: Dette er 4'eren til 'What makes you beautiful', som er den første bog i serien. Læs den og de to andre bøger, inden du læser denne, for at kunne følge med. Harry og Rose lever i den lykkelige tid, som alle nyforlovede nu lever i. De har det helt...