Story of my life /Harry Styles

Time to say goodbye

"Jeg er hjemme!" Råber Harry, da han kommer ind i huset. "Og jeg har pizza med."

"Thank God, jeg er ved at dø af sult," udbryder jeg og holder min hånd for maven.

"Det kan vi ikke have ... altså at du dør," griner Harry.

"Nej, det ville nok ikke være fedt," smiler jeg og sætter mig ned på den ene barstol. "Violet, vil du sidde oppe ved mor?"

Jeg kigger ned på hende og klapper på mit lår.

"Ja," smiler hun.

Jeg løfter hende op til mig, så hun sidder på mit ene lår på den lille barstol. Harry sætter sig ned på barstolen ved siden af.

"Er du sulten, Violet?" Spørger Harry og åbner de to pizzabakker, han havde med.

"Ja, mig sulten," siger hun og gnider hendes hånd over hendes mave.

"Så må vi håbe der er nok pizza til os alle sammen," griner jeg.

"Det tror jeg nu nok, der er," smiler Harry, inden vi går i gang med vores sidste måltid, inden vi bliver ægtefolk.

Det er i morgen, det hele går løs. I morgen kommer dagen, Harry og jeg har ventet på lige siden, vi blev forlovet. I morgen er den dag, vi har planlagt ned til mindste detalje de sidste 4 måneder.

I morgen skal vi giftes.

Jeg er nervøs, bange, rastløs, men jeg glæder mig helt vildt.

I aften er Harrys og min sidste aften sammen, inden Harry bliver hentet om en times tid af drengene. De tager derefter direkte hjem til Louis, og vil overnatte der til i morgen. Når Louis, Liam og Niall kommer for at hente Harry, så kommer Sophia og Gemma også hjem til os, og de vil så overnatte sammen med Violet og jeg til i morgen.

Så det hele er egentlig planlagt. Det er kun alt det, som kan gå galt, der ikke er planlagt.

"Glæder du dig til i morgen?" Spørger Harry og kigger hen på mig.

"Ja, meget," mumler jeg og tager en bid af min pizza. "Men jeg er også meget nervøs."

"Nervøs? Jeg er ikke nervøs," smiler Harry.

"Det bliver du sikker i morgen. I morgen vil du blive en mandlig udgave af en bridezilla," griner jeg.

"Ej, nu strammer du den. Det bliver jeg ikke. Jeg vil være helt rolig, indtil sidste sekund. Det er dig, som vil blive helt bridezilla og tror, at alt er gået galt," mener Harry.

"Nej, jeg vil ej. Jeg er bare lidt nervøs nu, det betyder ikke, jeg vil være det i morgen," siger jeg og tager en dyb indånding.

"Ja, som om," klukker Harry.

"Okay, så. Violet, hvem tror du af far og mor vil være mest nervøs i morgen?" Spørger jeg.

"Du kan ikke spørge Violet, hun forstår-"

"Mor vil," udbryder hun, og Harry bliver helt stille og kigger over på mig med et stort smil.

"Se, Violet hun har styr på det, hun ved, jeg ikke vil være nervøs," griner Harry.

"Du skulle lige til at sige det modsatte," udbryder jeg.

"Violet har talt. Violet bestemmer," griner Harry og trækker på skuldrene.

"Jeg vil bevise for dig, at jeg vil være den, som er mindst nervøs i morgen," siger jeg.

"Held og lykke med det," smiler Harry.

Jeg ignorerer ham og tager et nyt stykke pizza op til mig. Han griner lidt for sig selv.

"Harry, jeg ved godt, jeg har spurgt om det før, men hvor godt er sikkerheden i morgen?" Spørger jeg ham, selvom jeg har spurgt ham før, og han altid har givet mig det samme svar.