Story of my life /Harry Styles

Roses or lilies?

"Harry, er du klar?" Spørger jeg.

"Jaja, jeg kommer nu," siger han og kommer hurtigt ned af trapperne. Han skynder sig at tage sko og jakke på, inden han følger efter mig ned til bilen.

Efter jul fløj ugerne afsted, og inden vi kunne nå at se os omkring, var det torsdag og kun lidt over en uge, til vi skal giftes.

Jeg glæder mig, jeg glæder mig helt vildt. Men lige så meget som jeg glæder mig, lige så meget er jeg også nervøs. Jeg er nervøs for, at der er et eller andet, der går galt. Eller noget vi har overset og glemt at planlægge.

Alt.

Jeg er nervøs for alt. Lige nu for mig, så kan alt gå galt. Alt kan nå at gå galt i den kommende uge. Jeg har en træls fornemmelse for, at der er noget, som vil gå galt. Jeg ved godt, at det er de færreste bryllupper, der er perfekte, og der vil formentlig gå noget galt. Men jeg har det bare som om, at der vil gå noget galt. Ikke bare sådan en lille ting.

Men en stor ting.

Jeg har taget fri fra arbejde i dag, fordi Violet ikke er hjemme, men hos min far, også ville det være den perfekte mulighed for Harry og jeg at få styr på de sidste små ting. Så har vi ikke Violet, som vi også skal holde styr på.

Så i dag skal vi mødes med vores magiske bryllupsplanlægger i kirken, hvor vi skal giftes. Der skal vi snakke om, hvordan kirken skal se ud, når vi skal vies, og andre småting.

Vores bryllupsplanlægger er magisk, fordi hun har formået at hjælpe os med at planlægge et bryllup på 3 måneder, hvor både Harrys og mine ønsker er blevet opfyldt.

Det er hvad, jeg kalder for en magisk bryllupsplanlægger. Dog da jeg sagde det til hende, begyndte hun bare at grine.

Hun vidste ikke, at jeg mente det seriøst.

"Er du spændt?" Spørger Harry, da han kører ud på vejen.

"Ja ... Meget. Dig?"

"Ja, jeg glæder mig til at høre, hvordan kirken skal se ud. Eller se hvad vi finder frem til," siger han og griner lidt.

"Ja," griner jeg. "Så må vi håbe, at vi kan blive enige."

"Ellers får vi bare Joan til at beslutte for os, det er jo hende, som er den professionelle," griner Harry. Joan er vores magiske bryllupsplanlægger.

"Ja, hvis det virkelig går så galt, at vi ikke kan blive enige om noget," griner jeg.

"Lad os bare håbe det ikke bliver sådan," klukker Harry.

"Ja," smiler jeg.

"Du tager fri på fredag i næste uge, ikke?" Spørger Harry.

"Jeg har allerede taget fri på fredag, så ja," smiler jeg.

"Okay, godt," smiler han.

"Jeg tror ikke, jeg ville kunne holde ud at være på arbejde dagen inden mit eget bryllup," griner jeg.

"Nej, det tænkte jeg nok," smiler han.

"Hvad med dig? Hvor meget skal du arbejde i næste uge?"

"Tirsdag og onsdag har jeg et par møder omkring den næste tour og så videre. Søndag aften til mandag aften skal jeg til Sheffield," fortæller han.

"Til Sheffield? Få dage inden vores bryllup?" Spørger jeg.

"Det er kun et døgn, og jeg vil være hurtig tilbage," lover han.

"Okay, fint nok," mumler jeg.

Vi kommer frem til kirken, og Harry parkerer ude foran den.

"Er du sikker på, at vi må parkere her?" Spørger jeg med et grin.