Kiss And Kill | ✓

|4. Skole & en ydmygelse|

KISS AND KILL

Den her morgen har været direkte skrækkelig. Hvis vi ignorerer, at jeg måtte stå unaturligt tidligt op, fordi jeg skulle vaske pink maling af armene, så er der alle de andre ting. Vi havde ikke mere morgenmad, så jeg måtte spise en banan. Bananer er nok klodens klammeste frugt, og jeg afskyer dem med hele mit hjerte. Jeg sværger, at jeg foretrækker lever over bananer. Bare lugten og smagen... Det giver mig kvalme. Derefter fandt jeg ud af, at jeg hen over natten har fået en sygdom. Pludselig var det vigtigt, hvad jeg havde på, hvilket jeg aldrig bekymrer mig om. I starten troede jeg bare, at det var fordi, jeg var træt af at se akavet ud, men så tænkte jeg på Clayton, måske - måske ikke nøgen, og så gik det langsomt op for mig. Jeg ville imponere ham. Efter det lagde jeg mig ned på gulvet, slugte min skam og modstod lysten til at brække mig. Der lå jeg så indtil Isaac kom for at tjekke, om jeg stadig var i live. Som om alting ikke kunne blive værre, så sidder jeg på bagsædet af Isaac's bil. Fordi gæt hvem der tog mit passagersæde? Clayton Parker. Han tror bare, at han kan komme rendende tilbage, tage mit sæde og så er alting bare lyserødt og glimmer. Nå, men han tager fejl. Jeg giver ikke op så let. Måske mislykkedes min mission i går, men jeg kom tættere på ham og hans svagheder. Min hævn er ikke ovre.

"Val?" Isaac's stemme river mig brutalt ud af mine tanker om, hvordan jeg kan skræmme Clayton tilbage til det hul, som han pludselig kom ud fra. Isaac ser på mig gennem bakspejlet, og jeg giver ham et akavet vink.

"Sagde du noget? Undskyld, det er lidt svært at høre heromme på bagsædet," forklarer jeg. Clayton griner simpelt af mig, hvorimod Isaac himler med øjnene.

"Du stirrede bare virkelig meget på ingenting," svarer han.

"Ingenting? Hvor vover du at kalde Shelby og hendes 7 chihuahua for ingenting!" Udbryder jeg. "En af dem havde jakke på. En anden havde bukser, jeg tror, at hun tror, at de er petshops. Jeg så også en med hat. Virkelig cute. Vil du være min hund Isaac? Vi kan shoppe små hatte og pandebånd, og--"

"Hold kæft," afbryder min tvilling irriteret. "Jeg forstår ikke, hvorfor mor også skulle føde dig. Altså hun havde mig i 4 minutter, hvor hun ved et uheld kunne have dræbt dig, ved at... Ja, det ved jeg ikke, måske kvæle dig med en prut?"

"Jeg tror, at det der skete var, at hun så på dig i 4 minutter og tænkte: "Wow en fejl, hvis nu jeg også føder den anden, så har jeg en fantastisk backup, hvis jeg en dag, ved et meget stort uheld, kvæler den anden, fordi han er sådan en røv," fortæller jeg. Clayton slår en høj latter op, som giver mig kuldegysninger. Stop teenagekrop. Du kan kun lide hans udseende, hans accent, hans grin, hans lugt, hans... Jaer, kun teenager hormonerne. Det er okay at være tiltrukket af hans ydre, men jeg hader alt ved hans indre.

"Sjovt. Hvem hældte flabethed på din morgenmad i stedet for sukker?" Spørger Isaac, imens han drejer ind på skolens parkeringsplads. Han parkerer tættest på skolens indgang, hvilket er den bedste plads, som ingen tager, fordi de godt ved, at den tilhøre min bror. Han er som skolens konge. Forestil jer at en Zac Efron i high school musical tiden gik på jeres skole, og alle piger så op til ham, som var han guden over alle guder. De ligger deres jakker i vandpytter, så hans allerede beskidte sko ikke bliver mere beskidte. De slikker alt gulv, så han ikke rører ved bakterier. Altså selvfølgelig uden den viden, at deres munde er fyldt med dem. Hvis han var lærer, ville han få så mange pudsede æbler om dagen, at vi ville kunne starte en fabrik kaldt: "Isaac's æble industri!" Med mottoet: "Alle min æbler er fra elever. Det kalder jeg børnearbejde."

"Der kunne ikke hældes noget på min morgenmad. Jeg måtte spise en klam og fedtet banan, fordi et eller andet monster havde spist mine havregryn," svarer jeg, imens jeg stiger ud fra bilen.