KISS AND KILL
Jeg har aldrig været fuld før. Jeg er ret så sikker på, at det passer. Jeg mener, jeg har drukket. Men jeg har aldrig været så beruset før, at jeg ikke kan tænke ordentligt, og at jeg ikke kan gå lige. Ordene der forlader min mund giver genlyd i mit hoved, men jeg kan ikke finde ud af, hvilke sætninger de hører til i. Altså, normalt aner jeg heller ikke, hvad jeg siger, men lige nu er det ekstra slemt. Dog har jeg også lært ting i aften. For eksempel at jeg er mega badass, når jeg er fuld. Jeg er sej. Jeg tør bande. Jeg bander faktisk meget. Men jeg er også helt skudt i hovedet, som jeg ved ikke hvad.
"Såh," siger Clayton ved siden af mig. Jeg forstår det ikke. Vi drak lige meget. De samme drinks. Det samme antal. Men han er overhovedet ikke helt vildt beruset. Enten må han være vant til at indtage alkohol, eller også er han bare ikke en letvægt ligesom mig. Han er ramt af alkoholen, det kan jeg mærke, fordi når Clayton er fuld, så er han åben og nem at snakke med. Hans parader falder sammen, og han er den samme Clayton, som han var for 2 år siden. Så egentlig foretrækker jeg ham fuld.
"Clay," hviner jeg og tager fat om hans overarm. "Jeg vil have milkshakes," jeg laver hundeøjne og sender ham et smil. Clayton himler med øjnene og leder mig et eller andet sted hen. Godt at jeg stoler på ham, ellers kunne han være en sindssyg bodybuilder, som kidnapper mig og fodre mig med steroider og koger mig i en gryde for at æde mig til middag. Sandsynligheden er overraskende stor.
"Vi går på Kelly's," fortæller han mig og åbner døren ind til en diner. Jeg sender ham et tandpasta smil og lunter hen til en fri boks. Der går lidt tid, så sidder Clayton overfor mig.
"Så, dig og Benny er ret gode venner..." Starter han. Jeg himler straks med øjnene.
"Han er fucking cool," griner jeg, fordi at bande er sjovt. Hvorfor er det nu, at jeg ikke bander?
"Hmm," nynner Clayton, imens han kigger på menukortet. "Men han er intet sammenlignet med mig," tilføjer han med et drillende glimt i øjnene.
"Jeg tager din milkshake og propper den så langt op i røven på dig, at du vil kunne mærke den det sted, hvor din hjerne burde være," svarer jeg, imens en ung pige kommer hen mod vores bord. Hun stiller en milkshake foran os hver. Min er chokolade og Clayton's er jordbær.
"Hvis du vil se min røv kan du bare spørge. Ingen grund til at lave trusler med det," driller han. Jeg himler med øjnene og drikker noget af min milkshake, som er utroligt god. Jeg spærrer øjnene op og drikker utroligt meget, hvilket får Clayton til at grine.
"Du er virkelig pervers. Det plejede du ikke at være," meddeler jeg. Clayton nikker med et smil.
"Pigerne elsker det. Jeg kan ikke gøre for det." Hvilke piger? Ikke mig. Selvom det kan være ret underholdende.
"Nogle gange har jeg lyst til at kvæle dig i engelske kiks," fortæller jeg ham ærligt, imens jeg stikker sugerøret op og ned i det brune stads.
"Jeg ville gerne stoppe Val, men det ligger naturligt."
Jeg fnyser straks. "Som om du ville stoppe det," griner jeg. "Du elsker, hvordan du kan charmere alle piger. Selv pensionisterne."
"Alle piger?" Spørger han med et bredt smil. "Også dig?"
"Nej. Jeg er immun."
"Så du er ikke en pige?"
"Nej... Eller jo! Okay, jeg hader dig," erklærer jeg opgivende. Jeg synker længere ned i sædet og drikker mere af min magiske milkshake.
"Fulde ord og ædru tanker, er det ikke det man siger?" Spørger han og drikker noget af sin egen milkshake. Jeg sluger milkshaken i min mund og ryster så på hovedet.
VOCÊ ESTÁ LENDO
Kiss And Kill | ✓
Ficção AdolescenteClayton Parker begynder på Redwood High, og det tager ham ikke mere end en dag at blive populær. Han kommer med på football holdet, hans kontaktliste vokser og alle snakker om ham. Alle undtagen Valerie Black, som med sin underlige personlighed og t...