Kiss And Kill | ✓

|6. Et opkald & spraymaling|

KISS AND KILL

Jeg tog med. Men helt ærligt. Hvordan siger man nej til en Clayton Parker uden trøje på? Nemlig, det kan man ikke. Desuden kan skole ikke være så slemt igen. Jeg fik lov til at tage mine vingummier med, og Clayton spiser glædeligt alle de klamme. Han sidder med høretelefoner i ørene, og hans musik er så høj, at jeg kan høre ordene, som der bliver sunget. Han sidder også med en vandflaske, og hver gang han tager en tår fra den, bliver det efterfulgt af to mintpistiller. Den her fyr er underlig.

Med bestemte bevægelser sætter jeg min telefon til hans bils Auxiliary. Jeg finder den valgte sang, som er "Gitchee Gitchee Goo" fra Phineas and Ferb. Jeg elsker den sang, det er min jam.

"Bow, chicka, bow-wow! That's what my baby says! Mow-mow-mow! And my heart starts pumping! Chicka-chicka choo wap! Never gonna stop! Gitchee gitchee goo means that I love you!" Råber jeg så højt, som overhovedet muligt. Clayton tager en af høretelefonerne ud af sit øre, og ser på mig med et udtryksløst ansigtsudtryk. Da jeg bare stirrer tilbage, tager han høretelefonen ind i øret igen. Hvis det skal være på den måde, så fint. Han bad selv om det her.

"Clayton?"

"Hmm?"

"How much wood can a woodchuck chuck if the woodchuck looks like you?" Spørger jeg hurtigt. Clayton stopper på skolens parkeringsplads.

"Få noget humor Mini Black," siger han med et kort grin. Han hiver sine høretelefoner ud, og som kommet fra himlen, begynder hans telefon at ringe. Jeg skruer ned for min musik, imens Clayton tager telefonen. Han står ud af bilen, og jeg gør det samme, med den store sportstaske hængende på skulderen.

"Ja, det er Clayton Parker," siger han, imens han laver en bevægelse med hånden for at vise, at jeg skal følge med ham. "Hvad?" Nærmest råber han og stopper brat op. Jeg nærmest vælter ind i hans ryg. "Hvorfor har I ikke ringet før?" Spørger han irriteret, før han begynder at gå igen. "Jeg er fucking ligeglad. Når han får et panikanfald, eller ender hos rektoren, så skal I ringe til mig, og det ved I godt," skælder han ud. Hvem snakker han om? Har han en hemmelig søn? En bror jeg intet kender til? En far, som stadig går i skole? "Jeg er ligeglad med, at han siger, at det ikke er noget stort. Da vi indskrev ham på skolen, så lavede vi regler, og I skulle følge dem. Det er da fuldstændig lige meget, om det så koster jer en bondegård. Vi snakker om en af jeres elevers fremtid og helbred, og I kan kun tænke på regningerne? Ved I hvilke regninger, I kan få lov at se? De regninger, som I skal betale for en advokat, hvis det her bliver ved," hvæser han, imens han holder telefon fast mellem øret og skulderen. Han finder noget frem fra sportstasken, og jeg følger nysgerrigt med. "Ja... Ja, okay. Giv ham telefonen," mumler Clayton. Jeg aner ikke, hvad der sker. Jeg ved ikke, hvem han råber af, eller hvem der har fået et panik anfald, men jeg er virkelig nysgerrig.

Clayton lægger telefonen på jorden, efter at have sat den på højtaler. Ventemusik bryder stilheden, som der er opstået. Han sætter en nøgle ind i døren og låser nemt op.

"Hvordan fik du den?" Spørger jeg mistænksomt. "Omg, Clayton, stjal du den? Er jeg ude med en tyv?" Spørger jeg nervøst.

"Ude? Det var en hurtig første date, men jeg kan ikke ligefrem dømme dig. Pigerne kan ikke stå for det," han giver sig selv er elevatorblik, og jeg himler straks med øjnene.

"Hallo?" Lyder det pludselig i den anden ende af telefonen, som stadig ligger på jorden. Personen har en tykkere britisk accent end Clayton, og han lyder ikke ligefrem vildt gammel.

"Jase fucking Delaney," bander Clayton, og før jeg kan fortælle ham, at det er dårlig karma, har han taget telefonen op til øret og slået højtaler fra. "Jeg er ikke sur," siger han med et suk, imens han med sin frie hånd masserer sin ene tinding. "Okay, hvad solgte det?" Spørger han. Et smil breder sig pludselig på hans læber. "Hun løb grædende væk? Godt, hun var en skrækkelig ansat," siger han. Han åbner ind til skolen, og jeg overvejer stærkt at blive ude, fordi det her indbrud, ik? Og jeg laver ikke indbrud. Men på den anden side er jeg træt af at blive set, som hende den gode pige, som ingen chancer tør tage. Jeg har et semester tilbage i år, så hvorfor ikke gøre det til et uforglemmeligt et?