Kiss And Kill | ✓

|41. Advarsler & beskyldninger|

KISS AND KILL

"Hvordan kan det være, at vi lige har været ude at handle, men I har alligevel intet spændende?" Spørger jeg, imens jeg åbner og lukker hvert eneste skab og hver eneste skuffe.

"Det var sådan flere uger siden, og svaret er, fordi jeg er det spændende," Clay's hænder lægger sig på hver sin side af min hofte. Han trækker min krop bagud mod hans og smiler mod min hals, før han placerer et blidt kys der.

"Jeg fatter ikke, at du fik mig til at drikke i drengenes omklædningsrum," sukker jeg, imens jeg lukker øjnene i nydelse.

"Jeg fatter ikke, at du sagde nej til at tage bad sammen. Du stinker," svarer han. Jeg slår mit baghoved ind i hans bryst, og han griner højt.

"Jeg er fuld, men jeg er ikke fuld?" Siger jeg forvirret.

"Du er beruset," griner Clay. Han giver slip på mig og tager i stedet min hånd, så han kan trække mig ind i stuen. Jeg følger efter ham, og vi sætter os begge to i sofaen.

"Er det ikke det samme?" Spørger jeg.

"Godt spørgsmål," Clay ser tænkende ud i luften, og efter lang tid trækker han på skuldrene. "Ved du, hvad jeg har lyst til?" Spørger han mig lavt. Jeg ser på ham med et skævt smil, imens jeg lægger mig ned i sofaen med mine fødder i hans skød.

"Chokoladeis?" Jeg ser drømmende op i loftet. Jeg kunne virkelig godt bruge chokoladeis lige nu. Clay griner og fjerner mine fødder, da han rejser sig op. Han rækker mig begge sine hænder, og jeg tager dem. Men vi forlader ikke sofaen. Han hiver mig op af sidde, og så sætter han sig overfor mig. Han lægger sine hænder på mine kinder, og vores læber mødes i et blødt og roligt kys. Han skubber mig langsomt ned, imens han placerer sig selv imellem mine ben. "Jomfru, huh? Så jeg skal lære dig alt det lækre?" Spørger jeg med vrikkende øjenbryn, da han trækker sig tilbage i et kort øjeblik. Han rækker tunge af mig og lægger mere af sin krops vægt mod mig.

"Jeg er jomfru, ikke tidligere munk," fnyser han. "Jeg har prøvet mange ting, jeg har bare aldrig taget den hele vejen," fortæller han. Hans ånde lugter af en blanding af vodka og mint. Det er en underlig, men overraskende god kombination.

"Hvorfor ikke?" Spørger jeg ham roligt. Clay sukker af mig, nok fordi jeg bliver ved med at køre i et emne, som han finder pinligt.

"Fordi jeg venter," svarer han med blussende kinder.

"På hvad?"

"Ikke hvad," siger han lavt, imens han kysser min hals. Han skubber min trøje til side og fortsætter ned. "Men hvem," puster han mod mit kraveben.

"Romantisk."

"Fuck off."

"Du skræmmer mig væk med dit grimme sprog."

"Min fejl. Sådan bør munke ikke opføre sig," joker han. Jeg skal til at svare ham, da hoveddøren bliver hamret op. Clay trækker sig chokeret tilbage, og jeg stirrer, som min tvillingebror kommer trampende ind i stuen.

"Jeg fucking dræber dig, Parker!" Snerrer han truende. Clay rejser sig op med sine arme løftet op i luften. Jeg stiller mig ved siden af Clay og ser på Isaac, som er komplet rød i hovedet.

"Jeg vil ikke tillade mord, så længe jeg er her. Ellers kan jeg ende med at være et vidne, og det lyder ubehageligt, så nej tak," siger jeg højt. Isaac ignorerer mig totalt og stirrer kun på Clay, som ser bange ud. Hvorfor er han bange for Isaac? Jeg mener, de vil begge kunne smadre hinanden. Men noget siger mig, at det ikke er muskelmassen, der skræmmer Clay. Fordi han ser Isaac dybt i øjnene, som om han beder ham om noget, som jeg ikke fatter.