Kiss And Kill | ✓

|7. Footballtræning & et mesterværk|

KISS AND KILL

Jeg brugte, hvad der føltes som hele natten på at vaske maling ud af håret. Derefter prøvede jeg at redde mine bukser, men det var for sent. De var gået bort. Væk med vinden. Af jord er du kommet, og af jord skal du blive. Amen. Jeg fik dog reddet Clayton's hættetrøje okay meget, selvom han ikke har fortjent det. Hvis han ikke havde sprayet min røv, så ville vi ikke være landet på jorden, og så ville jeg ikke være træt nu, fordi så havde jeg ikke brugt alt vores vand i nat på at få maling af mig. Ja, indviklet.

"Og han løber, han kaster, han griber, han smiler og trusserne falder. Med slowmotion og vinden i håret—"

"Falder han!" Afbryder jeg Isaac, som står og fantaserer. Han kniber øjnene sammen og sender mig en midterfinger.

Ak ja, søskende kærlighed.

Isaac kaster footballen i hans hånd op og ned, imens hans smil bliver bredere og bredere.

"Hvad?" Spørger jeg træt, fordi det smil tyder kun på dårlige ting. "Hold op med at smile sådan, det er uhyggeligt," tilføjer jeg så. Isaac griner så. Noget er galt. Min bror er aldrig glad om morgenen.

"Åh, det er bare... En jeg kender kom hjem sent om aftenen i går, og hun har ingen venner, så jeg undrer mig lidt over, hvor hun blev af?" Driller han. Jeg mærker straks mine kinder blive varme. For ands sake, jeg hader, når han får mig til at rødme. Det er ydmygende.

"Måske har den person faktisk venner, men du har bare ikke interreseret dig for at finde ud af det?" Han har dog ret. Jeg er venneløs. Min bedste ven er min seng og mine vingummier.

"Hmm, nah," svarer Isaac med et træk på skuldrene. "Jeg tror, at personen har en hemmelig kæreste, og hun tør ikke tage ham med hjem, fordi han ikke skal se, hvilken skraldespand hun bor i, så de mødes i hemmelighed og—"

"Du ved godt, at vi bor det samme sted, ikke?" Spørger jeg. Isaac stopper op, og ser nærmest forvirret ud, men så vifter han det bare videre.

"Mindre detalje," svarer han. Vi stopper ved drengenes omklædningsrum. Han giver mig et undersøgende blik.

"Vi er tvillinger. Jeg kan læse dine tanker. Jeg finder ud af din hemmelighed før eller siden," fortæller han mig.

"Kan du så læse, hvad jeg tænker lige nu?" Spørger jeg. Isaac ser tænkende ud.

"På en nøgen panda med bikini på?"

Isaac, det giver ingen mening.

"Nope, jeg tænker på, at min bror aldrig består High School, fordi han er unaturligt dum," svarer jeg.

"Fuck dig."

"Ah ah, ingen grimme ord!"

"Hader dig."

"Elsker dig," jeg vinker til ham, men han forsvinder ind i omklædningsrummet. Han har tidlig morgentræning med footballholdet, og fordi jeg kører med ham i skole, så tager jeg altid med. Det er ikke et problem for mig. Jeg sidder bare ved tribunen eller på græsset og ser på eller laver lektier. Det er hyggeligt nok.

Jeg elsker også, hvordan skolen er totalt øde. Her er ingen undtagen footballspillerne og mig. Ja, og deres træner, men han er også vores historie lærer, og jeg får topkarakterer i det fag, så han har intet problem med, at jeg ser på. Ah, livet er skønt.

"Så, jeg gik hen mod mit skab, og jeg opdagede en masse maling, som bare var spredt ud over gulvet. Hvilke rebeller - en med en virkelig god mave - kunne dog finde på sådan noget?" Jeg tager det tilbage, livet er forfærdeligt. Kidnap mig og smid mig i en kløft.