Kiss And Kill | ✓

|34. Skænderier & indrømmelser|

KISS AND KILL

Jeg presser puderne hårdere ind mod mine ører for at holde mor og fars råb ude. En time. I en hel åndssvag time har de skændtes. Far har pisset mor så meget af, at jeg frygter, at mor snart eksploderer hele huset. Han mener, at mor ikke har opdraget os nok. Hans søn ville aldrig droppe ud af College i andet år, fordi det kedede ham. Han kunne have gjort bedre end mor. Mor er en dårlig forældre. Far er jo den bedste selv. Var ikke sin kone utro og forlod familien. Nej nej. Det var bare et mareridt. Et mareridt som gnaver sig op igennem mit bryst lige nu. Hvis bare han ikke var kommet tilbage. Hvis han var blevet sammen med 25'årige Sandra, i stedet for at klemme sig ind i familien, som han koldt forlod. Vi vil ikke have ham. Jeg troede, at jeg ville, men i dag har han bevist, at vores familie er mere stabil uden ham.

Jeg ved ikke, hvor Isaac er. Han er ikke kommet hjem endnu. Mit bedste gæt er, at han er sammen med Clay. De er jo stadig bedste venner. Adam var i køkkenet, sidst jeg så ham. Han prøvede at få mor og far til at slappe af, men han må have givet op, fordi jeg hører ikke hans stemme længere. Jeg vil have min bror. Min storebror. Ikke mor, ikke far, ikke Isaac, ikke Clay, Kopov eller Jase. Jeg vil bare gerne have Adam. Mit bryst trækker sig sammen, imens jeg holder ørerne fast og lader nogle tårer lande på min hovedpude. Et hulk forlader mine læber, og jeg lader puderne falde.

"Jeg lod dig komme ind i familien igen. Jeg tvang de andre til at acceptere det. Jeg har gjort alt for dig, og så kommer du herind og fortæller mig, at jeg er en dårlig forældre? At jeg ikke har gjort det godt nok?" Råber mor. "I det mindste gjorde jeg noget. Du, du skred efter at have revet mig midt over. Kold og ligeglad. Hvis du tror, at jeg på noget tidspunkt vil høre på dig fortælle mig, at jeg har fejlet. At jeg har fejlet af min opdragelse i det år, hvor du var væk, så tager du fejl. Du var her ikke, okay? Jeg var alene og såret, men jeg gjorde mit bedste. Jeg gav alt til den familie, som ikke havde valgt at forlade mig," fortsætter mor vredt og grædende.

"Skat—"

"Den eneste i det her rum, som har fejlet, er dig. Du fejlede i alting, da du valgte at forlade den her familie. Du mistede den, okay? Verdens bedste familie, og du mistede den en gang for alle. Jeg fatter ikke, at jeg prøvede igen. Jeg havde det her åndssvage håb om, at vi kunne blive den perfekte kernefamilie igen. Men ved du hvad?"

"Jeg—"

"Det er først gået op for mig i dag, at en kernefamilie ikke behøver to forældre. Vi klarede os perfekt uden dig, og det vil vi fortsætte med. Alt imellem os er ovre. Forsvind så." Jeg klemmer øjnene sammen og begraver hulkende mit hoved i min hovedpude. Jeg havde far. I et kort øjeblik havde jeg den far tilbage, som havde forladt mig. Alting var perfekt. Og så flipper han ud på mor og ødelægger alting. Mor har ret. Han kan ikke bare mase sig ind i familien igen. Han tog et valg. Ung kæreste eller familie? Det blev valgmulighed nr. 1, og det valg kan ikke tages om. Han må leve med konsekvenserne af sine egne dumme beslutninger. Lige meget hvem de sårer. Lige meget om det knuser hans hjerte. Mit hjerte. Mors hjerte. Isaac's hjerte og Adam's hjerte. Han er ikke mit problem længere. Det stoppede han med at være, da han forrådte os alle sammen.

"Valerie," siger nogen lavt. Min dør lukker, men jeg ignorerer det og fortsætter med at græde ned i min pude. "Jeg er så ked af det," sukker Adam. Jeg ser op på ham med tydelig sorg i øjnene. Jeg svarer ikke, men fortsætter i stedet med at græde. Adam sætter sig ved siden af mig med sin hånd på min skulder. Jeg skubber ham ikke væk, men jeg ignorerer ham simpelt og begraver endnu engang mit hoved i min pude. Jeg ligger på maven og holder mig for ørerne, så jeg kan lukke mine forældres råb ude. "Undskyld," siger Adam med en rystende stemme. "Jeg ville ikke fucke sådan op. Jeg ville bare ikke, hvad de ville, så jeg tog et valg. Jeg troede ikke, at det ville ødelægge så mange ting. Men mor og far skal nok være fine. Det lovede de mig," fortæller han.