Kiss And Kill | ✓

|38. Klipper & romantiske udspring|

KISS AND KILL

Clayton:
Mød mig udenfor om 5.

Valerie:
Vuf. Prøv at sig sit og se, om jeg også gør det

Clayton:
Uha, nogle er on fire i dag

Valerie:
Min familie irriterer mig og skole keder livet ud af mig

Clayton:
Hvilket fag?

Valerie:
Historie

Clayton:
Jeg kan mærke din smerte.

Clayton:
Så, udenfor om 3?

Valerie:
Pludselig skal jeg på toilet (;;;;

Clayton:
Du må hellere være en god vovse og tage en omvej ud til mig

Valerie:
Får jeg en godbid?

Clayton:
Jeg kan klø dig bag øret, og du har lov til at slikke mig lige, hvor du vil (;

Valerie:
Ad

Clayton:
Jeg er her nu

Valerie:
Vi ses

Jeg beder om lov til at gå på toilet, og min lærer nikker bekræftende. Jeg hvisker til Kopov, at han skal aflevere mine ting derhjemme senere, og så skynder jeg mig afsted. Rigtigt nok holder Clay nede i skolegården. Jeg lunter hen igennem skolegården og banker på bilens rude . Han ser forskrækket op fra sin telefon og rækker over, så han kan åbne døren for mig. Jeg sætter mig ind. Han sidder og drikker fra sin vandflaske, og han har sine høretelefoner i ørerne.

"Hvorfor er du ikke i skole?" Spørger jeg, imens jeg prøver at få vejret. Clay trækker på skuldrene.

"Hovedpine."

"I pjæktarmen?" Han svarer kun med et skævt smil, og jeg griner af ham med et kort ryst på hovedet. "Hvor skal vi hen?" Spørger jeg, som han starter bilen op og kører væk fra skolen, som jeg burde være 3 timer mere i.

"Det er en overraskelse," smiler han drillende.

"Typisk," sukker jeg. "Jeg er i synge humør," annoncerer jeg. Jeg sætter min telefon til hans AUX og finder en sang, som jeg kan jamme til.

"Årh, ikke igen," mumler han. Men alligevel tager han sine egne høretelefoner ud og smiler et lille smil.

"Hvad kan du synge med på?" Spørger jeg ham. Det er et dumt spørgsmål, fordi jeg kender en masse sange, som vi plejede at synge med på, som han umuligt har kunnet glemme. Vi plejede at jamme, hver gang vi kørte sammen. Med vinduerne rullede ned og musikken skruet op på det højeste. Det er et mysterium, hvorfor vi stadig kan høre.

"En masse sange, som hedder "stilhed." De skulle være gode. Har du nogensinde hørt dem?" Spørger han.

"Nej, men jeg drømmer om, at du engang efterligner dem," disser jeg. Clay griner med et ryst på hovedet. "Jeg elsker forår og sommer. Se alle de grønne blade," sukker jeg drømmende, imens vi kører igennem landskabet. Vi er på vej ud fra New York. Mod vandet tror jeg.

"Jeg er mere til orange," svarer han. "Efterår," tilføjer han.

"Nu minder du mig om Peeta Mellark," fnyser jeg. Katniss elsker forår og det grønne. Peeta elsker efterår og det orange.

"Hvorfor fanden skal jeg sammenlignes med en fyr, som hedder noget med brød?" Spørger Clay. Jeg griner og finder en sang, som vi kan synge med på begge to.