Kiss And Kill | ✓

|Katie/Clayton & bandeordet|

Tidsperiode:
Katie er 16. Clay er 39, og Val er 38. Felix er 14.
-
KATIE'S SYNSVINKEL (del 1)
"Far?" Spørger jeg, da jeg går ind i stuen. Han skæver op til mig, men ser hurtigt ned på papirerne foran sig igen. "Kan vi snakke?" Jeg prøver desperat at få opmærksomhed her, men ignorer da bare det. Det er ikke fordi, at du er min far.

"Medmindre det er fordi, at du har begået tyveri eller er blevet gravid, så nej. Jeg skal virkelig have lavet det her færdigt," svarer han ukoncentreret, imens han noterer noget ned.

"Men det er vigtigt," sukker jeg.

"Det er football også. Uden mit job, har du ikke råd til dine dyre sko og underlige tøjmærker," fortæller han logisk.

"Er du ikke snart for gammel til football?" Spørger jeg ham forvirret. Han ser på mig med et for sjovt dræberblik.

"Synes du, at din far ser gammel ud Kat?" Spørger han underholdt.

"Jeg mener... Da jeg blev født, havde du brunt hår."

"Jeg har farvet det."

"Gråt? Med vilje?"

"Det klæder mine øjne," joker han. Jeg sætter mig overfor ham i lænestolen og ignorerer hans blik. Det her kommer ikke til at gå godt. Det kan jeg allerede forudse. "Det er godt husket, forresten," tilføjer han med et grin.

"Hvad?" Spørger jeg forvirret. Far bladrer i papirerne.

"Hvordan mit hår så ud, da du blev født. Du må have super hukommelse. Tak mig for generne senere," smiler han. Jeg griner og ser så ned på mine fumlende fingre.

"Far?" Spørger jeg med en bedende stemme. Han lægger endelig sin tusch og sine papirer fra sig.

"Hvad så, skat?" Spørger han nysgerrigt. Jeg slår mine fødder mod hinanden og skifter nervøst position.

"En del af mine venner tager op til den her hytte i weekenden..." Starter jeg. Jeg kan allerede se på far, at det her bliver et stort nej. "Du kender Paisley. Det er hendes families hytte, og hun har lånt den. Det vil ikke kun være os to, der vil være andre, men du elsker Pais, ikke?" Prøver jeg, imens jeg blinker med mine store mørkeblå øjne. Far rynker på næsen.

"At tigge klæder dig ikke," fortæller han mig. "Og har du snakket med din mor om det?" Spørger han seriøst. Jeg har lyst til at grine. Som om jeg ville spørge ham om sådan noget her først. Han ville sige nej og få mor overtalt, og så ville jeg være lost. Den bedste taktik er at få mor overalt først og så far.

"Jeps. Hun sagde ja," smiler jeg.

"Klart hun gjorde," far skubber sig op fra sofaen. "Jeg finder lige din mor," siger han lavt.

"Men far," skynder jeg mig at sige. "Det skal nok gå. Jeg er 16, og jeg har Pais. Hun er min bsf."

"Bsf?"

"Best soulmate friend," svarer jeg i en tone, som gerne skulle gøre det tydeligt, at han burde vide det.

"Okay," sukker far. Jeg flyver op fra min stol med et hvin og giver ham et kæmpe kram.

"Tak tak tak tak!"

"Men du ringer hver aften og snakker med dine gamle forældre. Om det er pinligt eller ej."

"Selvfølgelig."

"Og ingen stoffer. Ingen sex. Ingen—"

"Gider du lige?" Afbryder jeg med et grin. Far griner tilbage og lægger sin hånd bag mit hoved, så han kan trykke det ind mod sit muskuløse bryst.