Kiss And Kill | ✓

Bonus: Clay & Val

7 ÅR SENERE

"Far er et røvhul," mumler jeg og fisker min telefon frem. "Sådan et kæmpe stort røvhul," nynner jeg videre, imens jeg finder Clay i mine kontakter. Jeg ringer ham op og holder telefonen på plads imellem mit øre og min skulder. Den går direkte på voicemail, og langsomt bliver vreden udskiftet med bekymring. Clay plejer altid at tage telefonen. Den går aldrig på telefonsvarer. Jeg tager min arbejdstelefon igen og presser den op imod det andet øre, imens min normale telefon ringer til Clay. "Jeg beklager så meget, Bridget. Han burde være der nu, men noget må være kommet i vejen," forklarer jeg. Jeg får meget besværgligt min jakke på og svinger mit halstørklæde rundt om halsen.

"Det går nok, Valerie. Men hun kan ikke være her meget længere, vi lukker," svarer Bridget. Jeg mumler nogle bandeord. Man skulle tro, at Clay som 24'årig ville være bedre til ting, som det her, men det er han ikke.

"Lad mig prøve Jase." Da Clay igen går direkte på telefonsvarer, har jeg lyst til at banke ham med en sok.

"Det her er fjerde gang på en uge, og jeg har ikke tænkt mig at blande mig i dit kærlighedsliv, søde, men..." Hun sukker, og jeg ved godt, hvad hun mener. Det her er ikke okay, og det er ikke godt nok.

"Jeg ringer til Jase, okay?" Jeg ser trist ned på min private telefon, imens jeg trykker Jase's nummer ind. Det underligste er ikke, at Clay ikke er henne i vuggestuen. Det underligste er, at han ikke har fortalt mig, at han ikke ville være der. Fordi alle de andre fire gange har han taget telefonen og ladet mig skælde ham ud, men i dag tager han ikke telefonen. Det er bekymrende.

"Okay, men snak med ham, Valerie. Hvad end der sker, er det ikke sundt for nogle af jer," Bridget lyder sympatisk. Jeg har kendt hende i et år, men hun er som en mormor for mig. Hun er det venligste menneske på jorden, og da jeg første dag mødte hende, var der ingen tvivl om, at hun var kvinden, som skulle passe på min datter. Min datter på 1 år, som min 24 årige kæreste burde have hentet for to timer siden. Det er hans dag. Jeg har et møde klokken 17.30, og den er 17.12 nu.

"Det skal jeg nok, bare rolig. Hvis Jase ikke kommer, så henter jeg hende, okay?" Jeg slukker lyset på mit kontor.

"Okay," sukker Bridget. Jeg smiler trist og lægger på. Jeg pakker min arbejdstelefon væk og ringer Jase op. Jeg presser telefonen mod mit øre, imens jeg med min frie hånd svinger min taske over skulderen og låser døren til mit kontor. Jase bør ikke have flere timer nu. Han flyttede til Florida, da han skulle på college og valgte Florida State, ligesom Clay. Mest så han kunne være i nærheden af sin familie, som altså er Clay og jeg og senere Katie. Han er i gang med sit sidste år, og af hvad jeg ved lige nu, så flytter han til Boston, når han har afsluttet college. Men hvem ved. Da jeg endelig når igennem, er jeg allerede mere vred end før og på vej hen mod min bil.

"Hej Val. Så jeg tænkte lige... Du tog psykologi, da du gik på FSU, og vi har sikkert haft de samme timer, så alle dine noter--"

"Din fætter er en kæmpe røv idiot, og jeg kvæler ham," afbryder hvæsende.

"Uh åh nej."

"Han skulle have hentet Katie for to timer siden! To timer, og hun er stadig i vuggestuen!" Brokker jeg mig højt.

"Ja, min dag har været skøn, tak for din bekymring."

"Hvad er der galt med ham? Han gør næsten det her hver dag. Har han glemt, at han har en datter, eller hvad?" Spørger jeg rasende, imens jeg stiger ind i min bil.

"Jeg mener, jeg spiste ikke morgenmad, men det var fordi, at jeg fik brunch, så egentlig fik jeg vel morgenmad, men ved du hvad? Min dag var måske ikke så skøn alligevel, nu emnet interesserer dig så meget," fortæller han.