Kiss And Kill | ✓

|33. Brødre & uenigheder|

KISS AND KILL

Da jeg hører hoveddøren smække, flyver jeg op fra min seng. Jeg smider min dagbog igennem hele rummet og spurter hele vejen nedenunder. Det er en uge siden, at Jase tog hjem, og jeg har underligt nok ikke set meget til Clay siden. Før var jeg hos dem hver dag, og jeg overnattede der, men jeg blev nødt til at se min familie, min far, i øjnene før eller siden. Han kommer alt for ofte, men aldrig når Isaac er hjemme. Han ved godt, at Isaac er svær at få tilgivelse fra, så han tør ikke engang prøve. Det er ærlig talt patetisk.

"Jeg er i live!" Hører jeg Adam råbe.

"Er du buddhist?" Spørger Isaac med pizza i munden. Jeg skubber ham til siden, hører et "av?" Og så styrter jeg lige ud i bryggerset og ind i Adam's allerede åbne arme. Han må have hørt mig komme. "Jeg sværger, at hvis der står en fucking reinkarneret Adam i bryggerset, så er jeg ude," hører jeg Isaac sige højt.

"Sproget Isaac!" Svarer mor, selvom hun selv bander lige så meget. Jeg ignorerer hende og begraver mit hoved dybt i Adam's solide bryst.

"Hej baby søster," griner han.

"Det er et mirakel," gisper jeg. "Du døde i Afrika i går," griner jeg. Adam roder mig i håret, og jeg træder et skridt tilbage, så jeg kan se ham i øjnene. Han lægger sine hænder på mine skuldre og giver mig et elevatorblik.

"Hvordan går det?" Spørger han, før han bekymret bider sig i underlæben. Jeg himler med øjnene.

"Fantastisk, lige nu," lover jeg ham. Adam sender mig et lille smil, imens han kysser mig på panden og trækker mig ind i endnu et kram.

"Fuck, jeg tager aldrig tilbage til College," hvisker han. "Du har brug for mig, ikke? Please sig, at du ikke har udskiftet mig med Isaac. Jeg har bare stadig at være yndlingsbroren," fortæller han mig. Jeg griner og strammer mit greb omkring ham. Jeg har ingen ord, som kan forklare, hvor meget jeg har savnet min storebror.

"Jeg kan høre dig!" Råber Isaac.

"Planlagt," råber Adam tilbage.

"Faktisk tog Isaac din plads i går, da han gav mig en virkelig god massage. Den eneste måde, som du kan få pladsen tilbage på er, at lave en bedre en," forklarer jeg. Adam slår en høj latter op og kysser mig på hovedet.

"Jeg har opdraget dig rigtigt," griner han. Han giver slip på mig og lader sin store sportstaske lande på jorden. Så går han ind i køkkenet, og jeg følger efter ham. Isaac sidder ved køkkenøen med et stykke pizza hængene fra munden. Isaac vinker vildt til Adam, som går over og hiver pizzaen ud fra hans mund, så han selv kan spise resten.

"Hey!" Udbryder Isaac.

"Hej med dig," svarer Adam drillende. Isaac himler med øjnene og stirrer pigesurt på den nu tomme pizzabakke. Mor kommer ind i rummet, hviner og løber hen til Adam. Han åbner grinende armene og byder hende velkommen.

"Min lille dreng er kommet hjem," jubler mor.

"Din lille dreng, som snart fylder 21," griner Adam. "Den meget lækre lille dreng, som regner med en kæmpe "velkommen hjem, vi elsker dig stadig Adam. Du er ikke glemt" fest?" Spørger han med vrikkende øjenbryn. Mor ler og træder ud fra krammet.

"Festen består af dig, din familie og en hel aften med brætspil," offentliggøre mor. Isaac, Adam og jeg sender hinanden skræmte blikke. "Og fortæl mig så, Adam..." Åh nej. Adam skærer en grimasse. "Hvad er dine seneste løjer?" Spørger hun. Jeg fnyser og sætter mig på barstolen ved siden af Isaac. Adam er i problemer nu. Når mor snakker om løjer, mener hun, om Adam for nyligt har lavet hærværk på sit College. Om han har lavet indbrud i Target for at købe en prinsessekjole. Om han har moonet på deres klassefoto igen. Om han har givet sin hadelærer madforgiftning, eller skaffet sig af med den på andre mulige måder. Listen er uendelig.