Kiss And Kill | ✓

|35. Sandhed & konsekvens|

KISS AND KILL

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst lod mig selv slappe af til en fest og fyre den af. Drikke og danse. Nyde den sindssyge vibe. Det eneste, som jeg kan huske er, at i dag er en af de få gange. Vi er alle sammen berusede. Undtagen Kopov, som ikke har rørt alkohol, fordi han skal køre alle hjem og bagefter overnatte hos os. Jeg har ikke set nogle i lang tid, undtagen Kopov, som holder øje med mig. Han har flere gange fortalt mig, at jeg ikke må tage imod glas med alkohol eller allerede åbne flasker. Som om jeg ikke kender grundreglerne for at tage til fest.

Jeg rejser mig fra en stol og finder stuen, hvor jeg hurtigt spotter mine venner. Adam og Clay deltager i en åndssvag omgang sandhed eller konsekvens. Jeg maser mig ned imellem Adam og en eller anden sorthåret pige. Han ser på mig med et smil.

"Deltager du?" Spørger en eller anden fra drengenes fodboldhold. Jeg får øjenkontakt med Clay, som ryster diskret på hovedet. Som om jeg ikke kan tage en simpel omgang sandhed eller konsekvens.

"Fuck ja," svarer jeg. Adam ser underligt på mig, men jeg trækker bare på skuldrene og læner mit hoved op af hans skulder.

"Så vi er okay igen?" Spørger han. Jeg mistænker lidt, at han ikke har drukket særlig meget. Kedelige morfar.

"Aha," svarer jeg, imens jeg tager imod en flaske. Jeg løfter den op til læberne og når lige at røre den, før Adam tager den fra mig og rækker den videre.

"Hvad har Kopov fortalt dig hele aftenen?" Spørger han med er løftet øjenbryn. Jeg himler straks med øjnene.

"Glemte du dit festhumør derhjemme?" Spørger jeg og nikker til footballfyren. "Jeg er med," erklærer jeg. Clay sukker. Jeg forstår ikke hans bekymring. Jeg bliver ikke taget i flere runder. Jeg snakker med Adam, drikker fra en flaske, som jeg selv åbnede og følger med i spillet. Først efter flere minutter hører jeg mit navn. Jeg kigger op fra mine sko og får øjenkontakt med en fyr med store sorte briller. Jeg rynker på næsen. "Jeg hørte dig ikke," svarer jeg ham.

"Jeg sagde: sandhed eller konsekvens?" Gentager han.

"Konsekvens," svarer jeg uden overhovedet at overveje det. Fyren ser med store øjne på mig. Okay, så måske er jeg ikke kendt som en, der tager chancer. Jeg spiller altid sikkert, og jeg deltager aldrig rigtig i selve festen, men er der bare med Isaac.

"Eh," mumler fyren forvirret.

"Hmm..." Nynner jeg. Pigen ved siden af fyren hvisker ham i øret, og jeg løfter begge øjenbryn. Da hun trækker sig tilbage, smiler fyren et lille smil, før han endelig giver mig konsekvensen.

"Beskriv Clayton Parker med 5 ord," udfordrer han. Virkelig? Er det alt? Jeg sender Clayton et smil, og han sender en rynket pande tilbage. Surmule.

"Det er nemt," starter jeg. "Irriterende, pervers, klam, kold og hensynsløs." Det passer ikke. Hvorfor sagde jeg det? Clay er alt andet. Eller, han er irriterende til tider, han er helt klart pervers, men han er ikke klam, kold eller hensynsløs. Især ikke kold og hensynsløs. Han elsker mig, det indrømmede han tildligere. Jeg elsker ham. Og jeg kalder ham de ord lige foran ham? Han har ikke gjort andet end at være der for mig de sidste par uger. Virkelig været der for mig. Hvad fik mig til at lyve så stort?

Du er fuld. Du er ond, når du er fuld.

Måske er jeg bange. Mænd har såret mig gang på gang, og nu hvor jeg endelig har indrømmet, at jeg elsker Clay, kan det være, at min krop automatisk vil skubbe ham væk, fordi jeg er bange. Men jeg vil ikke være bange. Jeg er færdig med at skubbe tryghed væk på grund af gamle frygte. Før jeg kan sige noget, er Clay allerede i gang.