Kiss And Kill | ✓

|20. Tårer & tilgivelse|

KISS AND KILL

"I'm gonna swiiiiiiiing from the chandelier, from the chandelieeer," er hvad der vækker mig, og det lyder ikke godt. Jeg gnider i mine øjne og ser mig rundt omkring, men her er ingen.

"I'm gonna live like tomorrow doesn't exist!" Råber nogen. "Like it doesn't exiiiist!" Jeg når ud i køkkenet, og det går hurtigt op for mig, hvad der sker. Jase er stået op. Han kører rundt i køkkenet på et utroligt slidt skateboard, imens han synger så højt, at hele New York må kunne høre det.

Ja, jeg sov hos Clayton og Jase. Jeg var bange. For Max. Nu hvor han er tilbage, kan han komme når som helst. Desuden var jeg fuld, og jeg tror, at min mor ville bortadoptere mig til Rusland, hvor jeg ville få en pelshue og blive ét med ulvene, hvis hun fandt ud af, at jeg havde drukket.

"Hvem bliver kvalt?" Spørger jeg træt. Jase kører forbi mig, imens han synger videre. "Jeg har tømmermænd, tror jeg, og det gør ondt i mit hoved."

"I'm gonna fly like a bird through the night, feel my tears as they dry!" Han hopper af sit skateboard og tager et knækbrød, bare for at tage én bid og smide det ud igen.

"Hvorfor ødelægger du mine ører?" Spørger jeg træt, imens jeg finder noget vand. Jeg masserer min ene tinding med min frie hånd og prøver ikke at falde direkte i søvn.

"Jeg deler bare mine synge skills med dig!" Svarer Jase med et bredt smil. Hvorfor har han så meget energi?

"Hvilke skills?" Lyder det pludselig fra Clayton.

"Det er sådan nogle man har, når man rent faktisk kan synge. Du skulle prøve at skaffe dig nogle," svarer Jase. Clayton kommer ind i køkkenet uden trøje på, og jeg dør med det samme. "Okay, prøver du at skjule, at du ikke kan synge, ved at fortrylle Valerie med din store fede mave?" Spørger Jase. Clayton rækker modent tunge af Jase, og han får det samme tilbage. De drenge, altså. Suk.

"Har du taget din medicin?" Spørger Clayton. Jase stiller sig igen på sit skateboard og ignorerer totalt Clayton's dræberblikke.

"Medicin? Det er for gamle mennesker," svarer han.

"Jase, tag det nu."

"Tag hvad?"

"Din medicin."

"Min hvad?"

"Medicin."

"Undskyld, jeg kan ikke høre dig over mine synge skills."

"Jase, jeg sværg--"

"I'mmm gonna swiiiiing from the chandelier, the chandeliiieerr!"

"Kan du ikke i det mindste synge en sang, som du ikke brutalt myrder?"

"Chandeliiiiiiiiieeeer!" Skriger Jase, så vi alle må tage os for ørerne. En ting er sikkert; den dreng er ikke skabt til at synge.

"Jase, din medicin," sukker Clayton.

"Jaer," Jase skater ud fra køkkenet, og Clayton kører træt hænderne gennem sit hår.

"Hey, i det mindste har han ikke tømmermænd, og han må have fået lavet pasta, fordi han lever stadig og—," min stemme dør ud, fordi selvom jeg bare prøver at hjælpe, så fortæller Clayton's blik mig, at jeg ikke gør det. "Din mave er lækker?" Prøver jeg. Clayton kan ikke holde sit grin tilbage, men vi når ikke at snakke meget mere, fordi Jase kommer skatende ind i køkkenet, imens han lades som om han surfer.

"Har du taget din medicin?" Spørger Clayton træt. Jase kigger op og rynker på øjenbrynene.

"Min hvad?" Og her begynder vi igen.