|44. Kantine problemer & Titanic|

4K 131 169
                                    

KISS AND KILL

"Jeg er alene hjemme senere," hvisker jeg til Clay. Han er i gang med en samtale med Kopov, så han fortsætter med at snakke, imens han under bordet niver mit lår. Jeg hviner næsten, men når lige at holde kæft. Isaac sidder ved siden af Kopov og skæver til Clay og jeg en gang imellem. Han vil ikke lade os være. Han har været på vagt siden Clay-episoden i sidste uge.

"Valerie?" Jeg ser overrasket op fra mine og Clay's hænder. Kopov smiler afslappet til mig. Clay tager min hånd under bordet og aer min håndflade.

"Jepper?" Svarer jeg spørgende. Jeg spiser en tomat og prøver på ikke at grine, fordi Clay's berøring kilder.

"Hvilken eksamen har du i morgen?" Spørger han. Han ser på mig med løftede øjenbryn. Jeg tror, at han har spurgt mig uden, at jeg hørte det først, så nu er han forvirret. Jeg plejer altid at følge med i samtalerne ved bordet.

"Algebwadr," hoster jeg. Kopov griner og nikker forstående.

"Jeg har også algebra. Jeg kan hente dig, hvis det er?" Foreslår han. Clay's greb om min hånd strammes, og jeg smiler skævt. Lige siden jeg fandt ham fuld og høj i hans lejlighed, har han været paranoid. Han frygter, at jeg forlader ham, fordi han er for meget arbejde, men det kunne jeg aldrig gøre. Det burde han vide.

"Yes, god idé. Klokken 09:15?" Jeg smiler taknemmeligt til Kopov, imens Clay's fingre nærmest kvæler mine.

"Jeg er der på klokkeslættet," lover han.

"Tak," jeg river min hånd fri fra Clay's og skærer noget af min hakkebøf ud. Han skyder underlæben ud, og jeg må hårdt holde mit smil tilbage.

"Vent, så I har ikke de første timer?" Spørger Isaac.

"Nope," svarer Kopov. "Eksamenen er klokken 09:30, så vi får lov at slippe."

"Tænk at der kun er 4 uger tilbage af skolen," sukker Isaac drømmende. "Et par eksamener mere, og så er vi frie i måneder," fortsætter han. Han ser så på mig, og jeg ved, hvad der kommer. Duck. "Mor har fortalt dig om Malta, ikke?" Han sender mig en vidende smil. Han er ond. Han ved alt det med Clay, og han ved, at Clay og jeg har meldt Clay på sommerprogrammet i afvænning, som starter i første uge af sommerferien. Programmet varer en måned, og jeg har lovet Clay at være der hver eneste dag. Han får brug for mig. Og det ved Isaac. Han prøver at gøre mig utilpas, fordi han er fornærmet over, at hverken Clay eller jeg snakker med ham om os. Hvad end det er.

"Malta?" Spørger Clay. Han ser på Isaac, men han spørger mig. Det kan jeg fornemme. Mange tak Isaac. Jeg sætter virkelig pris på din problemstartning.

"Ja," svarer Isaac lykkeligt. Idiot. "Mor har snakket om, at vi skal til Malta i de første to uger af sommerferien. Komme væk fra alting, du ved," forklarer han. De to første uger af afvænning er de hårdeste, og der får Clay mest brug for mig. Kan Isaac blive en større røv?

"God plan," smiler Clay. Jeg ser, hvordan hans kæbe er låst og hans muskler spændte. Han er vred. Pis os.

"Ja ik?" Isaac ligner et lykkeligt barn, som lige har fået 10 kilo slik. Han ved også, at hans onde planer virker, fordi Clay har svært ved at skjule sin voksende vrede. Og alligevel sidder han smilende og nikker til hvert ord Isaac siger. "Og når vi kommer hjem, har vi snakket om en to ugers tur rundt og se på de forskellige colleges. Mest for Valerie, fordi hun har ingen anelse om, hvad hun vil. Så Val skal selvfølgelig med. Måske bliver jeg hjemme, og så bliver det bare hende og mor. Adam har også snakket om at komme på et tidspunkt. Det bliver en travl sommerferie," fortæller Isaac med et ondt smil. Jeg hader ham. Clay rykker automatisk lidt væk fra mig og smider sit bestik fra sig. "Hvad skal du i sommerferien Parker?" Spørger Isaac. Hele bordet lytter spændt, fordi det vil de selvfølgelig gerne vide. Hele bordet vil sige stort set hele footballholdet og mig.

Kiss And Kill | ✓Where stories live. Discover now