Kiss And Kill | ✓

|32. Farveller & undskyldninger|

KISS AND KILL

"Hey, Clay?" Spørger Jase.

"Hvad?"

"Jeg keder mig."

"Det gør du altid."

"Men jeg keder mig specielt meget lige nu," indvender Jase.

"Tæl nogle træer," mumler Clayton. Det her bliver en lang køretur. Lufthavnen ligger pludselig virkelig langt væk.

"Et træ,"

"Nej, ikke højt, din dummerian."

"To træer."

"Fucks sake!"

"Tre træer," en lang pause, "fire træer."

"Fem-jeg-fucking-dør-af-kedsomhed-træer."

"Hey, snak pænt," udbryder Clayton.

"Nu kan jeg ikke huske, hvor jeg kom til," snøfter Jase. "Okay, et-det-her-er-røvssygt-og-jeg-dør-af-kedsomheds-træ."

"Jeg smider dig ud af bilen og ned i havet, så du kan blive ædt af hajer," advarer Clayton. Der er stille i lidt tid, men så får Jase nok igen.

"I en galakse, meget meget langt væk, tog en smuk 16'årig, og to pensionister på udflugt. De bekæmpede træer, grå hår og stokke, men de kunne aldrig overvinde deres værste ærkefjende... KEDSOMHEDEN!" Fortæller Jase dramatisk. Både jeg og Clay griner.

"Og vi har alting?" Spørger Clay.

"Nej, jeg tror, at du glemte din afslappethed i sengen," svarer Jase med et grin.

"Jeg kan jo ikke ligefrem komme med nogle ting, hvis du har glemt dem," fnyser Clay.

"Jeg har gået igennem alt," fortæller jeg ham beroligende. "Vi har alting," lover jeg.

"Godt," puster Clay.

"Det overrasker mig, at I ikke et gift endnu. Det her er som at køre med Mr. Og Mrs. 'Vi får singlerne til at være ensomme'," siger Jase fra bagsædet. Jeg slår ham i hovedet med min hovedpude og får et højt grin som svar. Jeg læner derefter mit hoved op af ruden. Jase skal hjem i dag, så vi er på vej mod lufthavnen. Vi kørte forbi lejligheden efter skole og hentede ham og hans ting, og nu er vi snart ved lufthavnen. Clay har været smilene hele dagen, men jeg ved, at der ikke skal meget til, før han bryder sammen. Han ser ikke Jase tit med den kæmpe afstand, der er imellem dem.

"Jeg er træææt," mumler jeg.

"Læg dig til at sove. Du har 20 minutter," svarer Clay, imens han skruer ned for radioen.

"Nej tak."

"Du går ikke glip af noget, Val."

"Jo," gaber jeg.

"Hun går glip af mit fantastisk selskab," forklarer Jase. Jeg nikker mig enig. Han har ret. Jeg har måske 1 time tilbage med Jase, før han rejser væk, og jeg vil ikke spilde 20 minutter af den på at sove. Godt nok nej.

"Det kan ikke være en skandale," ler Clay. "Jeg mener det, Val. Sov."

"Du gider virkelig ikke have mig her, vel?" Spørger jeg med et grin.

"Jeg gider ikke køre hjem med en muggen Valerie, som ikke har fået nok søvn," begrunder han. Jeg trækker på skuldrene og lukker øjnene i.

"20 minutter er alligevel intet."

"Det er mere end intet."

"Du hader mig virkelig."

"Sov," griner han.