Kiss And Kill | ✓

|Clayton & badevingerne|

Tidsperiode:
Clayton og Val er begge 24. Katie er 1 år og 3 måneder.
-
"Du skal ikke drukne hende," fortæller Valerie mig. Jeg ser på Katie, som jeg har i mine arme. Hun ser op på mig med sine store mørkeblå øjne og sender mig det mest nuttede smil nogensinde.

"Hvorfor skulle jeg drukne vores datter?" Spørger jeg og gnider min næse mod Katie's.

"Fordi hun vækkede dig i nat, og du vil have hævn?" Foreslår Valerie. Jeg himler med øjnene og tager det næste trin ned i poolen. Vi tager det langsomt. Det er Katie's første gang i vandet. Jeg krydser fingre for, at hun kan lide det.

"Slap nu af Val. Hvis jeg drukner nogen, så bliver det dig," jeg sender hende et bredt smil og får smalle øjne og et ondt blik sendt tilbage.

"Hvis jeg kommer herned og ser en død Katie, så er du en død Clayton," advarer hun.

"Aftale," nikker jeg. Valerie sender mig endnu et ondt blik, før hun går. Jeg ser på hendes røv, som kun er dækket af hendes bikiniunderdel. Åh, hvorfor er det nu hun går? Badevinger. Fucking badevinger.

"Far kunne aldrig drukne Katie," lover jeg min 1 årige datter. Hun griner og rækker op efter en tot af mit hår, som hænger ned i panden på mig. "Kun hvis hun vækker ham igen," mumler jeg og tager det sidste trin ned i poolen. Katie spærrer øjnene op, da vandet rammer hendes mave. I starten frygter jeg, at hun begynder at græde, men så bryder hendes lille nuttede ansigt ud i et kæmpe smil, og hun begynder at grine. Puha. "Åh, jeg elsker dig," sukker jeg lykkeligt. Katie fortsætter med at grine og slår sine små håndflader mod vandet, så det plasker hende i hovedet. "Ah ah, du kan ikke blive blind endnu. Først når du er 30." Jeg løfter hende lidt, så vandet ikke rammer hende i hovedet og øjnene længere. Katie fortsætter med at grine.

"Undskyld?" Jeg drejer mit hoved og får øjenkontakt med en ældre dame. Sådan farmor ældre. Jeg sender hende et smil og hviler Katie på min højre arm, så min venstre er fri. Jeg holder min hånd ud mod Katie, som straks tager fat om min pegefinger i stedet for at plaske med vandet. "Er det din datter?" Spørger hun venligt.

"Det håber jeg," svarer jeg. Damen griner og træder tættere på.

"Hvad hedder hun?" Hun smiler til Katie, som har for travlt med at se på mine fingre til overhovedet at ligge mærke til vores nye ven.

"Katie," svarer jeg. Katie's blik løfter sig, da hun hører sit navn. Hun sender mig et prisvindende smil, og jeg bøjer mig forover og kysser hende på panden.

"Hun er vel nok en af de sødeste babyer, som jeg længe har set," fortæller damen mig. Jeg nikker mig enig.

"Det synes hun også selv," griner jeg. Katie griner med, selvom hun ikke fatter, hvad vi snakker om. Damen griner også og vinker til Katie, som laver et simpelt vink tilbage. Altså hun løfter sin hånd, bukker den en gang og tager så fat om min finger igen. Hun elsker fingre. Jeg ved ikke, hvad der sker for det.

"Hvor gammel er hun?" Fortsætter damen.

"Hun fyldte 1 år for 3 måneder siden," svarer jeg. Katie bruger sin anden hånd til at tage fat i endnu en af mine fingre.

"Er det uhøfligt at spørge, hvor gammel du selv er?" Spørger damen. Jeg griner kort med et ryst på hovedet.

"Ikke endnu," svarer jeg grinende. "Jeg er 24." Gammel gammel gammeeeel. Dog er det ingen ting i forhold til damen.

"Det er meget ungt. Er du alene med Katie?" Det her er nok den mest nysgerrige gamle dame, som jeg nogensinde har mødt. Hun må virkelig kede sig.

"Nej, min kæreste er lige oppe på værelset for at hente noget," fortæller jeg. Damen nikker og sender Katie endnu et smil.

"Nyd din tid med din lille pige, fordi før du ved af det, så er hun helt voksen," ler damen. Jeg nikker forstående.