Kiss And Kill | ✓

|47. Historier & diskrimination|

KISS AND KILL

Jeg stirrer på Clay med store øjne. Han nikker bekræftende og rykker lidt væk fra mig. Han lægger sine hænder i sit skød og undgår mit blik. "Jeg ved ikke, om du kan huske det, men jeg var aldrig tæt med mine forældre," han ser tøvende på mig, og jeg nikker så han kan vide, at jeg godt kan huske det. "Min mor var fantastisk, den perfekte mor. Men min far var direkte forfærdelig. Jeg hadede ham, virkelig. Han var vred hele tiden. Han eh... Isaac er den eneste, som ved det, men han slog min mor, når hun gjorde han utilfreds. Hun kæmpede altid imod, men han var større og stærkere. Når hun ville hjælpe mig med noget, ville han forbyde det, fordi jeg skulle lære det alene. Og hvis jeg ikke kunne det, så ville hun straffes for dårlig opdragelse. Han var skrækkelig, og han gjorde mig utryg i mit eget hus. Så jeg brugte alt min tid hos jer. I var en fantastisk og stabil familie. Jeg havde Isaac og dig, og det var nok til at få mig til at glemme, at jeg om aftenen skulle hjem," fortæller han mig. Han stemme bliver tung, som om det er hårdt for ham at gå tilbage i tiden og genleve det hele. Han vil ikke snakke om det, det er tydeligt, og jeg ville ønske, at det ikke bragte ham så meget smerte, men han kan ikke udsætte det længere. Jeg har brug for at vide tingene. "Vi skulle køre til den her fest en aften. Min mor var overlæge på et hospital, og det var en galla med hendes kollegaer."

"Det kan jeg godt huske," mumler jeg. "Du kom hjem til os, fordi du ikke kunne binde dit slips. Mor gjorde det for dig," jeg tænker tilbage på aftenen. Prøver at huske tingene. Langsomt finder jeg minder frem. Clay der kommer over og beder os kidnappe ham, så han ikke kan tage med. Hans forældre som råber fra deres hus. Isaac som to timer senere kommer grædende ned i køkkenet og fortæller mor, at hun bliver nødt til at køre ham på hospitalet. Far som kommer hjem fra arbejde og ringer hospitalet op. Adam som får at vide, at han skal tage mig med op på hans værelse og beskæftige mig. I så lang tid har jeg vidst, at der skete noget forfærdeligt den aften, men jeg vidste aldrig hvad. Jeg vidste ikke, at Isaac kom grædende ned i køkkenet, fordi Clay's forældre var døde. Jeg vidste ikke, at far ringede til hospitalet for at høre, hvad der præcist var sket. Jeg vidste ikke, at Adam skulle passe på mig, fordi de andre skulle på hospitalet og se Clay. Hele min familie har vidst alt det her i de sidste 2 år, hvor jeg har hadet Clay, og de fortalte mig det aldrig. Selv Adam vidste det, og han var ikke engang venner med Clay. Men han var min bedste ven, og jeg fik intet at vide.

"Jeg kunne godt binde det. Jeg ville bare ud fra huset, fordi min far..." Clay stopper med at snakke og ser ned på sine sko. Jeg lægger min hånd på hans skulder, men han reagerer ikke. "Han var alkoholiker, Val," sukker han. "Det lå i familien. Han var selv vokset op med en alkoholisk far, og hans bror var mentalt syg og drak også for at undertrykke sine sygdomme. Far var ikke bedre. Og jeg har åbenbart også fået det gen, fordi nu er jeg den nye alkoholiker. Jeg mener, hvad hvis jeg bliver den samme slags forældre? Alkoholisk, voldelig og uden kærlighed til min familie," han snøfter og gemmer sit ansigt i sine hænder.

"Du er ikke din far, Clay," lover jeg ham. Jeg fatter ikke, at han i så lang tid har frygtet, at han ville ende som sin far. Der er så meget ved Clay, som jeg ikke anede. Så meget smerte og så mange usikkerheder.

"Det ved du ikke," svarer han langsomt, "jeg drikker lige så meget som ham."

"Men var han nogensinde i afvænning?" Spørger jeg. Clay ryster på hovedet.

"Han nægtede. Han elskede at være fuld."

"Og der har du forskellen," jeg smiler opmuntrende, da Clay ser op på mig. "Du vil rent faktisk gøre noget ved dit problem, hvorimod han ikke engang så det som noget dårligt, at han drak. Det kvalificerer jer som to vidt forskellige mennesker. Du er så meget bedre end din far, Clay. Du kunne aldrig skade nogle," jeg lægger min arm om hans skuldre og trækker hans rystende krop ind mod min. Han hviler sit hoved på min skulder og sukker.