DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Jeg vågner med en bankende hovedpine og ved ikke hvor jeg er. Jeg kiggede rundt jeg lå på gulvet? et gulvtæppe? op ad en væg? jeg er super forvirret. Man kunne høre en masse skrigende piger, men jeg tænkte ikke så meget over det. Jeg rejser mig og får et chok så jeg hopper tilbage igen, jeg havde havde helt nyt tøj på? det var hellere ikke mit?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Maries tøj.
Jeg rejste mig langsomt op og kiggede mig omkring, det er faktisk et ret fint gulvtæppe? jaer det mærkeligt jeg ligger mærke til sådan noget. Omkring mig er der ingen døre hellere ikke nogen bag mig eller i siden, det var et hjørne? foran mig er der en lang gang og jeg mener jeg har seriøst INGEN ide om hvordan fanden jeg kom herhen. Gangen så meget fancy ud, da jeg begyndte at gå længere nede af gangen. Jeg stoppede. Jeg så to drenge stå og snakke imens de lænede sig op af væggen, de er godt nok svedige tænkter jeg lol. Men det sidste jeg vil er at støde ind i to teenagedrenge i det her outfit, jeg føler mig som en luder (ik at hende på billedet gør jeg kan bare ik selv lide at gå i det tøj) jeg vil bare ud herfra men har ingen ide om hvor udgangen er?? jeg stødte ind i væggen lidt hårdere end jeg havde forventet. det var faktisk ret komisk, men så lagde jeg mærke til drengene havde rettet blikket mod mig. shit. de så dog meget bekendte ud? Jeg gik langsomt hen mod dem, de rettede sig og op, "hvad laver du så her?" spurgte ham med det korte hår. "øhhh,,, je,, je,, jeg øhhh" jeg var helt frosset, det var så fkn akavet og pinligt. "altså vil du have et billede eller hvad" sagde ham med det lange hår og greb fat i mig så jeg stod imellem dem. "aldrig i livet! råbte jeg, nej jeg sku fandme ikke have et billede med dem. "er du ik fan eller hvad?" spurgte ham med det lange hår mega flabet. "Nej! jeg vil bare vide hvor udgangen er, kan i vise mig den?". "jaer nej det kan vi så ik, vi har faktisk ik tid til at fjolle rundt med fans" sagde han med et kækt smil, der satte mit pis i kog. "fuck jer" endte det med jeg svarede imens jeg skubbede mig forbi dem ret bitchy. "det gik da fantastisk" hviskede jeg irriteret.
Martinus synsvinkel:
mig og Marcus var lige blevet færdig med koncerten vi stod bare og chillede før vi skulle ud til et meet and greet. Vi stod på sådan en gang ved siden af vores omklædnings rum, da nok den smukkeste pige jeg nogensinde har set stod lidt væk fra os. jeg kiggede på med elevator blikket "Damn Marcus se" sagde jeg og pegede på pigen. hun stødte ind i væggen. det så egentligt ret dumt ud men cute på sammentid. jeg tog min superstar facade på da hun kom hent til os. Da hun gik skubbede hun os bare begge til side og gik videre uden at kigge tilbage. "fans er skøre nogengange" sagde Marcus og grinte, vi flækkede begge af grin og rullede nu bare rundt på gulvet.
tak fordi i læste dette afsnit
nye afsnit kommer snart så glæd jer.
er mine afsnit for korte eller for lange, for kedelige eller for spændende? lol elsker jer.
