A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 51. Lucky Disaster.

Søndag:

"godmorgen mennesker!!" råbte Martinus ud i lokalet, "hold kæft!" råbte jeg af ham, "nurrrgh er prinsessen morgensur?" spurgte han og kyssede min kind, jeg smed en pude i hovedet på ham og rejste mig op. Idag skulle vi ikke lave noget jubiiii. Men imorgen skulle vi annoncere at mig og Marcus havde 'slået op' vi er stadig bedstevenner! vi syntes bare det var på tide nu når mig og Martinus var sammen igen:) Jeg gjorde mig klar og vi gik ned og spiste.

Marie outfit:

"hallo Martinus?" sagde jeg og viftede min hånd foran hans ansigt, "la lige være" sagde han halvsurt. Jeg vendte mig bare mod Marcus og faldt i snak med ham. "hvad er planen så for i dag?" Spurgte jeg, "Altså tænkte at vi kunne tage ned på en skøjtebane i nærheden?" spurgte Marcus, "hvad syntes du?" spurgte jeg og kiggede på Martinus, "ja ja det fint" sagde han fraværende. Marcus kunne se det gjorde man trist, så han snuppede Martinus telefon og holdte den oppe i lufte, "kan du nu være lidt social" sagde Marcus voksenagtigt, "Marcus giv mig min telefon!" sagde Martinus, "hvad må jeg da ik se?" sagde Marcus og kiggede på Martinus telefon. "seriøst Martinus?" spørg Marcus irritret, "hallo" siger jeg og peger på mig selv, "Nårh Martinus skriver bare med Vik" siger Marcus irriteret, Martinus kigger undskyldende på mig. Det rør mig ikke hvis han  gør, eller gør det? "jeg er da ligeglad" sagde jeg og rejste mig. Jeg gik med tunge skridt op på vores værelse og tog et bad. 

efter badet kommer jeg ind på værelset og ser Martinus sidde i min seng. "hej" smiler han, "hei" siger jeg, "Marie det med Vik er altså ikke noget, jeg prøver bare at få hende som min ven igen. Hun var jo en af mine ok gode venner" siger Martinus, "Martinus det fint jeg stoler på dig" sagde jeg roligt. Det tror jeg da jeg gør? "sikker" spørger han, jeg svare ikke men sætter mig istedet med et ben på hver side af hans lår og kysser ham. 

Nede på skøjtebanen er der ret mange fans, så skal dsv skøjte rundt sammen med Marcus. Ikke at jeg ikke ville det, men ville nu hellere med Martinus. Marcus faldt rigtig hårdt ned i isen, vi flækkede alle af grin. "ej er du okay?" spurgte jeg grinende imens jeg hjalp ham op. "jaer" smågrinte han selv. 

Vi havde fundet en hyggelig lukket cafe, vi drak varm kakao. "tak for en hyggelig dag" smilte jeg til drengene. "jamen det var da så lidt" sagde Martinus. "så Marcus det her er vores sidste dag som kærester" sagde jeg, "det har faktisk været ret hyggeligt" sagde Marcus. "ja det har" sagde jeg og smilte til Marcus. "hey hallo jeg sidder lige her, Maries rigtig kæreste" sagde Martinus og viftede med hånden. "nurrrgh skat er du jaloux?" spurgte jeg med en baby stemme, "mhh" mumlede Martinus. Vi grinte bare af ham.

Jeg er seriøst så inderligt glad for de her drenge, amen de betyder jo alt for mig! Det er som om siden at de kom ind i mit liv har hver dag været en drøm, de gør mig glade og trygge. Med Marcus kan intet være bedre, han er der altid for mig og betyder jo alt. Vi griner sammen, hygger sammen og nu har vi da også været kærester. Martinus ja han er min drømme fyr. Han gør mig til verdens lykkeligste pige. Vi har været igennem meget, men ligemeget hvor slemt det har været har vi altid fundet tilbage til hinanden. Jeg kan simpelthen ikke vente med at tilbringe resten af mit liv med ham. Tak fordi i er kommet ind i mit liv drenge, jeg elsker jer mere end noget andet i hele verden! Det startede ud med at være en katastrofe da jeg mødte jer, men nu kunne intet være bedre. Marcus og Martinus Gunnarsen i er mit livs midtpunkt, hvad skulle jeg gøre uden jer? Man kan vel sige det er en Lucky Disaster.

Tusind tak fordi i læste denne bog. Jaer den er færdig. Håber i har nydt den, ligeså meget som jeg har nydt at skrive den:) 

Jeg går igang med min nye bog med det samme:) den handler også om Marcus og Martinus.

Hvis i vil have en to'er så skrev det i kommentaren. 

Hej Hej...