DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Det bankede på min dør, jeg lå bare og halv sov så det gjorde ikke noget. Jeg listede nedenunder og åbnede døren. "Marcus?" spurgte jeg forvirret, man kunne se han havde grædt. Jeg skyndte mig og trak ham ind til et kram som han hurtigt gengældte. Jeg trådte til siden så han kunne komme ind, vi satte os i sofaen. "Marcus hvad er der sket?" spurgte jeg, "jeg har lige slået op med Lena" sagde han, "hvorfor??" sagde jeg, "altså, i starten havde vi følelser for hinanden men det gik hurtigt over. Altså vi skændes HELE tiden, men vi måtte ikke slå op begrund af pressen" svarede Marcus, "men er du okay?" sagde jeg, han sukkede og kiggede mig dybt i øjnene "nu er jeg" smilte han.
"Marie?" spurgte han lige pludselig "hmmm?" svarede jeg og smilte til ham. "kan du godt lide Martinus?" spurgte han, kan jeg? det kan jeg vel. Men kan jeg også lide Marcus? Altså lidt følelser havde jeg jo for ham, men mine følelser til Martinus var stærkere. "det tror jeg" svarede jeg akavet. "okay jeg skulle bare være sikker" sukkede han. "altså Marcus... jeg kan faktisk også godt lide dig, men mine følelser for din bror er stærkere" sagde jeg, "det ved jeg" sagde han og tvang et falsk smil frem. "det ville hellere ikke gå imellem os" sagde han, "det har du nok ret i" grinte jeg, vi flækkede begge af grin af vores lille romance scene. Det her var lige det jeg havde brug for.
Marcus synsvinkel:
"det ville hellere ikke gå imellem os" sagde jeg, "det har du nok ret i" sagde Marie og grinte, vi flækkede begge af grin af vores lille romance scene. Det her var lige det jeg havde brug for.
Maries synsvinkel:
Onsdag:
Marcus havde sovet over så vi havde bare lagt os i min seng sammen, intet problem der. "godmorgen Marcus" smilte jeg. "lad mig være i fred!" sagde han surt. Okay han er morgentræt! Jeg trak hurtigt dynen af ham og løb alt hvad jeg kunne, man kunne høre hans trin bag mig og ligepludselig lå jeg på jorden og kiggede ind i Marcus øjne, vi døde af grin og jeg kyssede Marcus' næse. Vi er gode venner nu!2 Kom vi skal gøre os klar til skole" sagde jeg til Marcus "om jeg orker!" svarede han, jeg grinte af ham og gik ovenpå for at tage tøj på.
Maries outfit:
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Marcus' outfit (til højre)
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Vi gik mod skolen imens han havde armen om mig, jeg ved ikke hvorfor men ligepludselig var det bare naturligt. Tror det er fordi vi ved begge to der ikke er noget imellem os, en dejlig følelse. Vi kom hen på skolen og alle stirrede på os, hvorfor mon? "hvorfor stirrer de?" hviskede jeg til Marcus, "de tror sikkert vi har noget" svarede han og grinte, vi flækkede begge af grin. Hen ad gangen stod Martinus bare og kiggede helt fortabt. "hvad er der med ham?" spurgte jeg, "bare vær klar til at være tålmodig" svarede han. Vi gik hver til sit og jeg satte mig på min plads. "Jeg stod og ventede på dig i et kvarter!" råbte Kristina af mig da hun kom ind i klassen, "ej undskyld jeg føltes med Marcus og havde helt glemt det" forsvarede jeg mig selv, hun satte sig ned og gav mig et dræberblik, men brød ud i grin kort efter.
