DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
I dag skal vi flytte... fuck jeg gider ikke:( det er morgen og jeg skal til at i skole, idag skal jeg sige farvel til min klasse:( jeg gjorde mig klar og gik ud af døren
Maries outfit:
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Mig og Kristina gik hen mod skolen.
Efter skole:
Alle stod foran skolen og vinkede farvel til os, jeg fældede et par tåre. Kristina kom hjem til mig om en time og sagde ordentligt farvel:(
1 time senere:
Jeg sad seriøst ude på vores trappetrin og ventede på Kristina, jeg så hende. Jeg løb lige direkte ind i hendes arme og begyndte at græde med det samme! Vi havde pakket alle tingene ud i bilen, vi kørte sammen med Jan og Vik de kom om 10 min. Vi stod og græd i hinandens arme indtil de kom, "Marie det nu!" råbte min mor, "nej, nej jeg vil ikke" græd jeg. "shh, shh Marie det skal nok gå, jeg lover at besøge dig så tit som muligt!" sagde Kristina beroligende. "vi ses, min allerbedste veninde mit et og alt og den eneste person i hele verden jeg nogensinde ville elske så højt som jeg elsker dig" sagde vi i munden på hinanden, det var en remse vi altid sagde til hinanden når vi skulle skilles. Jeg gik over mod bilen grædende. Jeg satte mig ind i bilen og græd ind i Viks arme, godt hun var her.
Update på drengene:
ingen kontakt med Martinus.
Mig og Marcus skriver en gang imellem, de har virkelig travlt. Vi poster billeder af os sammen, som vi tog for nogle dage siden. AKA vi lader stadig som om at vi er kærester. Planen virker faktisk, de har fået 11 mio flere fans siden vi offentligjorde det! Glad for at hjælpe!!
18 timer senere:
"Marie, Vik vågn op" sagde mor og ruskede i os. Vi kørte ind i en lille by. Fuck jeg er træt. Klokken er 13 og vi skal starte i skolen imorgen. Vi har fået lov til at starte i midten af skoleåret fordi Jan er gode venner med rektoren, altså Jan bor i Norge rigtigt. Derfor var Vik her jo dengang hun kyssede med Martinus, det hele giver lidt mere mening nu! Mig og Vik kan godt sproget, så det cool.
Mig og Vik havde fået værelse ved siden af hinanden. Jeg lå der bare, igår havde nogle flyttet mænd kommet med tingene, så den sidste halve time har jeg bare indrettet. Jeg skrev til Marcus.
Ma: Heeey, vi er i Norge nu:)
Mc: dejligt vi er lige kommet hjem fra skole! hvilken skole skal du gå på?
Ma: et eller andet GBU
Mc: MARIE?! hvilken by bor du i
Ma: ved jeg ikke, 2 sek.
Ma: OMG MARCUS JEG ER I TROFORS!!!!
Mc: VI SKAL GÅ PÅ SKOLE SAMMEN!!
Ma: KAN VI MØDES??"
Mc: MØD MIG VED SKOLEN OM 10 MIN!!
Ma: SUPER! <3
Jeg smuttede ud a døren og løb hen på skolen, jeg så ham stå der. Jeg løb ind i hans arme, dejligt at se Marcus Gunnarsen, min bedste ven:) "eeejjj hvor har jeg savnet dig!" sagde jeg i krammet. "kan kun sige ilm" sagde han, "lad os tage en selfie" sagde Marcus helt glad, jeg nikkede
Forestil jer det er Marie og Marcus!
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
- with bae again<3 -
"det altså mærkelig at skrive du er min bae" grinede Marcus, "jaer det er" grinte jeg. Jeg skiftede ansigts udtryk igen, "Marcus som du ved er jeg jo flyttet hertil fordi min mor har fået en kæreste, kan du godt huske jeg sagde han havde en datter?" spurgte jeg, "hmm" nikkede Marcus, "hans datter er Viktoria" sagde jeg, "Altså som Viktoria der kyssede Martinus!" spurgte han Overrasket, "altså vi talte igennem og hun undskyldte for alt hun havde gjort. Og hun havde ingen ide om at Martinus var min kæreste, han havde ikke sagt det..." sagde jeg skuffet, "han er bare et røvhul, men godt dig og Vik er blevet lidt ok" smilte han. Vi snakkede videre i sådan 2 timer, bare fordi vi kunne. "jeg må nok komme hjem;" sagde jeg, "vi ses jo i skolen imorgen;)" sagde Marcus og blinkede, "omg det rigtigt!" sagde jeg glad, "men skal vi spille kærester der?" tilføjede jeg, "nej det behøver vi heldigvis ikke, de ved godt at det er falsk" smilte han. " er det virkelig så svært at være min kæreste?" spurgte jeg fornærmet (for sjov) "Marie du ved jeg mener! jeg kan bare ikke lide at omgås dig på en sexuel måde" griinte han, "i understand" grinede jeg. Vi krammede og gik hver for sig:)
