A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 23. Kysset.

samme aften:

Han var kun få centimeter fra mit ansigt... han tog sine arme om mine hofter og hans læber ramte mine, han kyssede med så meget passion, jeg placerede mine hænder om hans nakke og trak ham længere ind til mig. Han udviklede det til et snav, og det føltes så fantastisk! MEN HVAD LAVEDE JEG?! jeg trak mig og min fod ramte en skarp sten, en smerte spredte sig i min fod "av!" skrev jeg. Martinus løftede hurtigt mig op på badebroen igen, han kiggede forvirret ned af min krop da han så min fod. Der var næsten ik noget at se, men det gjorde stadig ondt!. "ej undskyld, det er alt sammen min skyld!" hulkede han, et grin forladte mine læber "Martinus det er kun en lille rift?" sagde jeg. Han begyndte for alvor og græde nu, jeg satte mig op og trak ham ind til et kram. "shhh, shhh" trøstede jeg ham. "hvad er der rigtig galt?" spurgte jeg. "Jeg er en forfærdelig person!" hulkede han, "jeg kyssede dig TO gange imens jeg er kærester med Lisa" græd han i mine arme. Jeg strakte mine arme så han stod ud foran mig "jeg er et ligeså dårligt menneske, jeg stoppede dig ikke" halv smilte jeg. "Jeg bliver nød til at sige det til hende" sagde han, "jeg syntes det er en god ide" sagde jeg. "men først bliver jeg nød til at vide hvad du føler?" svarede han håbefuldt. Kan jeg lide Martinus? "Martinus jeg kan godt lide dig" svarede jeg kærligt. "det var det eneste jeg skulle vide" sagde han og gik. 

Martinus synsvinkel:

Jeg gik hurtigt hen mod vores hotel, det lå heldigvis ikke langt fra stranden. Jeg gik ind på vores værelse (vi delte alle sammen) "Lisa vi skal snakke" sagde  jeg til hende, hun sad bare i sengen og snakkede med Marcus, "okay"sagde hun og rejste sig, vi gik bare ud på gangen. "undskyld Lisa" sagde jeg og lod en tåre løbe ned over min kind, "hvad er der sket" sagde hun bekymret og prøvede at kramme mig, men jeg trak mig hurtigt. Det ville ikke være fair for hende, hun gjorde ikke noget forkert. "jeg har været dig utro" hun var helt stille men med en masse tårer i øjnene. "hvem?" spurgte hun med grød i stemmen, "Marie, to gange, den første gang var i Trofors for en måned siden, og det andet var her for ti minutter siden nede ved vandet." sagde jeg imens tårene trillede. "jeg vidste det" sagde hun og kiggede mig i øjnene "helt dum er jeg jo ikke" svarede hun. "du kigger på hende på en meget særlig måde, man kan se din tanker være alle andre steder end hos mig når vi er sammen" sagde hun trist. FUCK jeg følte mig som en idiot, hvis jeg bare havde stået ved mine følelser fra starten af ville det ikke have sket. "bare ik være sur på Marie!" sagde jeg, "hun gjorde intet galt, det var mig der kyssede hende" fortsatte jeg. "Martinus jeg tror bare det er bedst at vi får afstand nu" svarede hun. Hun tog det så godt. DET HAVDE JEG IKKE FORTJENT. Jeg nikkede akavet og hun vente sig om.

Mig og Marcus havde fået et nyt værelse så vi blev delt op, jeg græd hele natten. Det var bare så syndt for hende, jeg havde helt glemt Marie... "Martinus ved du overhovedet ikke den gode side ved det her?" spurgte Marcus som om jeg var fuldstændig dum. "hvad?" sukkede jeg. "Marie sidder derhjemme lige nu og venter på du fortæller hende hvor meget du kan lide hende" sagde Marcus og skubbede til min skulder. "nårh ja Marie!!" udbrød jeg glad!

Marcus synsvinkel:

jeg kan rigtig godt lide Marie, men jeg tror hun er mere glad for Martinus end mig... Jeg holdte min maske oppe, og opmuntrede Martinus. Man kan virkelig se han kan lide hende. I virkeligheden skændtes mig og Lena HELE tiden og vi er kun sammen for presse, så tror endelig jeg kan slå op med hende nu hvor Martinus ikke dater Lisa? Martinus var endelig faldet i søvn så jeg listede ind på deres værelse og bankede på. Lena åbnede døren, hun havde vist ikke sovet. Jeg gav hende et du-ved-godt-hvad-jeg-ville-sige blik. Vi kunne ikke lide hinanden som kæreste overhovedet. "jeg tænkte det samme" sagde hun grinende. Vi kyssede en sidste gang for at sige ordentligt farvel, en tåre faldt ned af min kind. Nej jeg havde ikke følelser for hende, men hun betød meget for mig og jeg gav lige slip på hende. 

lige nu gik jeg bare ude i mørket, jeg var på vej hen til Marie. Jeg havde brug for at snakke med hende, om Lisa, Lena, Martinus og mine følelser til hende, hun var den perfekte person.

¨tak fordi i læste med ;) 

PLS SKRIV forslag er helt tomt for ideer!!!