DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Vi er alle i gang med at pakke, turen er slut nu. M&M har overhovedet ikke snakket til mig det mindste ELLER kigget på mig? Hvorfor gik det Martinus så meget på at Marcus kyssede mig, og hvorfor snakker Marcus ikke til mig? Det her møde bliver ihvertfald rigtig akavet nu. "er i færdige?" spurgte Kirsten ude fra gangen, "jep, ja" blev der råbt lidt forskudt. Vi skulle ikke spise morgenmad med de andre elever fordi vi skulle køre kl 8, men vi havde lavet madpakker. Nu skulle vi gå ud og sige farvel til dem fra Trofors, jeg har ikke talt meget om hende men jeg har fået en rigtig god ven der hende Signe, hun er super sød og dejlig, kommer til at savne hende! "Kommer til at savne dig mega meget" sagde jeg trist imens mig og Signe stod og krammede foran bussen, "ilm Marie, men vi skal holde kontakten!" sagde Signe glad. Vi krammede en ekstra gang og så var det videre til de næste. Mig og Magnus har også snakket godt så ville lige sige farvel til ham ogs, self stod han sammen med alle de andre drenge. Jeg puttede mit glade ansigt på og gik derover. Jeg sprang op på hans ryg og krammede ham bagfra, "gæt hvem" sagde jeg grinende, var fuldstændig ligeglad med at M&M også var der "nuurgh jeg kommer til at savne dig!" sagde han og kyssede min kind (venskabeligt!) vi krammede og sagde farvel en sidste gang, jeg stod bare og kiggede på Marcus og Martinus. Tårene kom frem i mine øjne men jeg smilte et falsk smil og sagde "farvel drenge" også gik jeg ind i bussen. Jeg kiggede ud af vinduet og tårene fik frit spil, jeg var bare trist i det hele taget.
Maries outfit BTW:
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
4 timer senere:
Jeg fik sagt farvel til min klasse som satte mig af i Oslo og så kørte de ellers videre. Min mors venner hedder "Helle og Erik" de hentede mig og så var vi på vej hjem til dem. "vi har gjort gæsteværelset klar til dig" smilede Helle, "tusind tak" svarede jeg og løb op på værelset. Jeg sad bare og lavede lektier resten af aftenen, faldt så i søvn.
sry for kort kapitel men det giver bare bedre mening sådan her. Begrund af næste kapitel.
