DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Mig og Martinus var lige kommet ud af omklædningen.
Drenges tøj:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi løb bare rundt og spillede fodbold ude på gangen, gangen var lidt for smal til fodbold "hey Tinus, vil du ikke med ind i hallen og spille istedet?" spurgte jeg "hvem kommer først!" råbte Tinus og begyndte at løbe mod hallen med bolden. Vi kæmpede med bolden inde i hallen, det var mega stort så man kunne virkelig løbe rundt. "OH SHIT" bliver der sagt af en stemme. Jeg kigger hen på Martinus det var ikke ham, jeg kiggede lidt rundt og opdagede pigen fra igår side på scenen. Hun faldt dog hurtig ned til gulvet igen, fordi hun bliver ramt af en flyvende fodbold lige i hovedet fra Martinus.
Maries synsvinkel:
Før jeg vidste af det, fik jeg en fodbold lige i smasken. Den ramte mit øje og det gjorde afsindigt ondt! "hvad fanden laver i! i kan ikke bare skyde mig i hovedet med en fkn fodbold!" råbte jeg ned til dem. De så meget forskrækket ud af mit temperament, men jeg er jo fuldstændig ligeglad. "øhhhhm d,,, du,, du bløder" sagde en af dem med en meget lille stemme. " Tal dog ordentligt!" jeg kunne mærke noget flydende glide ned over mit øjet. DE HAVDE GIVET MIT ØJENBRYN EN FLÆNGE!!! En høj mand kom ind i salen og kiggede forskrækket, først på drengene og så mig. "hvad forgår der her?" spurgte manden om. "Undskyld far det var ikke med vilje!" sagde de næsten i kor. ØHM FAR??!! du kan tro nej. Jeg løb næsten ned af scenen men faldt undervejs fordi jeg ikke kunne se ordentligt. Jeg kunne mærke nogle arme løfte mig "kom lad os tage dig ned til sygeplejersken" sagde en meget beroligende stemme.
Senere hen på dagen (det er forresten lørdag)
Jeg vågner ved nogen rusker i mig, jeg kigger forvirret rundt og ser ham manden stå ved siden af sengen jeg ligger i. "Jeg er Kjell Erik" sagde manden og rakte hans hånd ud, Jeg tog imod den "Marie Pilgaard" sagde jeg venligt. "øhh hvad er der sket?" spurgte jeg. "Altså Martinus skutte en bold i hovedet på dig og gav dig den flænge" sagde Kjell Erik. "Hvem er Martinus" spurgte jeg forvirret. "Er du ik fan?" "nej det er jeg ik" sagde jeg lidt fornærmet. "nå men Martinus er min søn ligesom Marcus" sagde Kjell Erik. "vent hvad?! så de drenge var de berømte M&M??" råbte jeg nærmest. "jeg vil bare gerne hjem" begyndte jeg at sige imens jeg græd. "det helt fint, men hvordan er du kommet her hvis du altså ikke er fan?" spurgte han. Kjell Erik er MEGET sødere end drengene så jeg satte mig til rette og fortalte hele historien til ham. "det var da noget af en mundfuld" sagde han grinende. "Jeg kan hente Marcus så kan han følge dig ud af bagindgangen" sagde han, "okay" svarede jeg bare med et smil
