frikvarteret:
"Marie kom her nu!" skreg Lena imens hun løb ind i klasse, "hvad er der?!" spurgte jeg forvirret. "bare kom!" råbte hun og løb ud af klassen med mig i hælene. Vi løb ud i skolegården, en masse mennesker stod i en cirkel og der var slåskamp. Jeg fik mast mig igennem og så hvem det var, "HVORDAN KUNNE DU!!" Råbte Martinus, "DER SKETE IKKE NOGET!" råbte Marcus tilbage, "JEG SÅ JER GODT IMORGES MARCUS JEG ER IKKE HELT DUM" sagde Martinus "OG EFTER ALT DET DER VAR SKET SÅ JEG SLOG OP MED LISA" tilføjede han rasende. "HVAD NU HVIS DER VAR SKET NOGET?! DU ER JO IKKE MAND NOK TIL AT SIGE DET ALLIGEVEL!" råbte Marcus tilbage. Martinus skubbede Marcus virkelig hårdt så han faldt til jorden, men fik dog hurtigt rejst sig mig igen. "MARTINUS KIG!" råbte Marcus og pegede på mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne om bag skolen. Hvad skete der lige, talte de om mig? havde Martinus slået op med Lisa?? en hånd landede på min skulder, det var Martinus han græd sindsygt meget. "Marie jeg ved ikke hvad der gik af mig, du skulle ikke have set det" sagde han. Altså jeg var jo kun sur på ham fordi han behandlede Marcus dårligt. "hvordan kunne du gøre det imod din egen bror?!" svarede jeg surt, "begrund af dig! Marie, du går mig helt sindsyg, bare jeg tænker på dig sammen med en anden dreng, har jeg lyst til at dræbe mig selv" sagde han fuldstændig alvorligt. "det er ikke nogen god undskyldning Martinus!" "i kunne have snakket om det" svarede jeg spydigt. Han sukkede, "hvad sker der overhovedet mellem jer" spurgte han opgivende. "okay, Marcus kom forbi mig i går aftes. Han fortalte han havde slået op med Lena og vi snakkede. Han tilstod også sine følelser for mig, jeg har også følelser for ham, men jeg svarede at mine følelser over for dig var meget stærkere! vi besluttede begge to at vi ville være venner. Martinus du må høre på mig når jeg siger det! Jeg kan lide dig! IKKE Marcus" sagde jeg. Hans ansigt havde ændret sig til noget jeg ikke lige kunne tyde. Før jeg vidste af det ramte hans læber mine, det var fantastisk! Han skubbede mig op af muren og udviklede det til et snav. Klokken ringede men vi hørte intet, i det øjeblik var det bare Martinus og Mig.
sry for et kort kapitel, følte bare der endelig skulle ske noget godt:)
gerne skrive ideer!
ESTÁS LEYENDO
A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)
FanfictionDET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE! Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter. En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
