A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 41. Norge, ny kæreste??

Marie? hørte jeg Marcus sige bagved mig.

"hej" sagde jeg akavet, "hvad skete der?" spurgte han mig. "Marcus" sagde jeg og trak vejret dybt. Han tog min hånd og vi gik hen og satte os i en sofa. "fortæl" sagde han. "Jeg er så fucking mærkelig, jeg savner Martinus mere end noget andet. Han var et svin, han er et svin. Han dummede sig men alligevel vil jeg bare gerne kunne være i hans arme og kysse ham. Efter det idag, han var så god til at spille med. Det må jo være forfærdeligt at se os på den her måde, men han klarer den. Fordi han ved hvor meget jeg hader ham, det er rigtig jeg hader ham. Men jeg elsker ham stadig mere end noget andet Marcus, hvad fanden skal jeg gøre?" jeg græd det hele. "årh Marie, det skal nok gå. Jeg ved det ikke er let, men han fortjener virkelig ikke dig. Måske er dig og mig den bedste måde at komme videre på?" sagde Marcus, han havde ret. "du har ret" sagde jeg og rettede mig op. "Mig og Martinus skal ikke være sammen, han er et forfærdeligt menneske og jeg fortjener bedre" sagde jeg og prøvede at smile.

Martinus synsvinkel:

Jeg stod bag en dør og hørte det hele, tårnede trillede ned af kinderne. Hun har ret i alt. Men hun elsker mig stadig og savner mig, jeg elsker hende fandme også. Men som hun sagde er jeg et forfærdeligt menneske. Måske skulle jeg give Viktoria et forsøg?

Maries synsvinkel:

Jeg er lige kommet hjem, hvis du har glemt det skal jeg spise sammen med min mor idag:( "hey" råbte da jeg kom ind af døren, "hey skat" sagde min mor ude fra køkkenet. Jeg fik et chok hun er aldrig hjemme jo, men en dejlig følelse spredte sig stadig i min krop. "vi spiser nu" råbte min mor og afbrød mine tanker

Vi sad og spiste, jeg havde faktisk fortalt hende hvad der er sket mere eller mindre. Hun spurgte meget ind, nogle ville nok syntes det er irriterende, men hun bekymrer sig aldrig om mig. Så hver gang uddyber jeg bare mere. "hvad var det du ville sige?" sagde jeg, "jo Marie, som du nok ved har jeg jo ikke været så meget herhjemme. Jeg har fundet en." sagde hun,  Jeg er så glad for hende. Hun har været fuldkommen knust lige siden far døde. "ej hvor fantastisk!" sagde jeg glad, "Marie, jeg er ikke færdig" sagde hun forsigtig. "vi skal altså flytte sammen... Han bor i Norge og vi skal flytte ned til ham. tilføjede hun. Jeg tabte kæben. "mor i har jo kun lige kendt hinanden!" sagde jeg vredt. "Marie jeg gider ikke diskutere det, jeg elsker ham og det er nok" sagde hun bestemt. HVAD MED KRISTINA?! jeg kan ikke forlade hende!! Men jeg måtte acceptere det. "jeg kommer til at arbejde meget mindre i Norge" sagde mor, i det mindste er det godt. "jeg er glad på dine vegne" sagde jeg og fremtvang et smil. 

jeg er på vej over til Kristina. jeg bankede på og vi gik indefor. Da vi kom op på hendes værelse brød jeg sammen. "Kristina vi skal flytte til Norge" græd jeg, hun begyndte også at græde og sluttede sig til mig på gulvet. 

Det er 2 timer senere og vi sad stadig og smågræd på gulvet sammen, ej jeg kan jo ikke leve uden hende. 

Næste dag:

jeg var kommet hjem efter det igår græd jeg hele natten. Hun bliver sgu savnet. Jeg har snakket med min mor og vi flytter om en uge. Idag skal jeg til photoshoot med Marcus, vi skal tage kærestebilleder. De skal også afsted idag dsv:( men jeg skal faktisk flytte til Norge jo, hvor ved jeg ikke. Har ikke engang mødt Mors kæreste, men det skal jeg i aften.

Photoshoot:

vi havde fået skiftet til noget tøj, kulisserne var en mega cute park. Mig og Marcus havde det super sjovt!! Der var billeder hvor han kyssede min kind og omvendt, nogle var han bar mig, nogle hvor vi fjollede, nogle hvor vi så forelskede ud og... "kan vi få et billede hvor i kysser?" spurgte fotograferen,jeg kiggede skræmt på Marcus. "helst ikke" sagde Marcus og klemte min hånd han kender mig sku for godt:)

Efter:

såå jeg skal sige noget" sagde jeg, "hva så" sagde Marcus og tog en bid af hans burger ( vi sad på en cafe) "jeg skal flytte til Norge" sagde jeg, "HVAD?" sagde Marcus og spyttede sin mad ud, han løb op og svingede mig rundt i et kram. "hvorhenne?" spurgte han, "ved det faktisk ikke, men du er den første der får det at vide" sagde jeg og blinkede;)

resten af dagen fjollede vi rundt, indtil jeg skulle hjem og møde min mors kæreste. Jeg vidste at han hed Jan og han havde en datter...

Tak fordi i læste med!
ideer tak!