DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Jeg lå i min seng og skulle til at op men orker ikke. Jeg snuppede en taske og pakkede idræts tøj fordi vi skulle have idræt idag. Kristina har bare opført sig som om det med Viktoria ikke er sket, Viktoria kommer først tilbage på Mandag (det torsdag) hun er på ferie, i Norge. Jeg tog mine ting og smuttede ud af døren. Mit outfit er bare en hoodie og nogle jeans, det har det været hele ugen.
idræts timen:
vi klædte om, jeg havde skiftet trøje før de andre kom så de ikke ville se at jeg har cuttet. Igår cuttede jeg omkring 10 streger på min ankel, så skulle have tykke lange strømper på idag.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Vi løb rundt udenfor og spillede udenfor, fodbold. Jeg havde bolden og Kristina kom imod mig og prøvede at sparke bolden væk fra mig, men hun ramte min ankel. Smerten gav mig et stød, men jeg løb videre. Det gjorde pisse ondt, "hey Marie du bløder!" råbte Kristina efter mig, jeg kiggede ned og min strømpe var helt rød af blod, pis mine sår var gået op. Jeg løb ud i omklædning jeg satte mig i kun undertøj ind under bruseren og skyllede blodet væk.
Efter idræt:
Marie!!" råbte Kristina efter mig, "du må virkelig undskyld det var ikke meningen jeg ville ramme dig ELLER få dig til at bløde" sagde hun trist, "det fint" svarede jeg kort, "men hvordan kunne du bløde så meget?!" spurgte hun nervøst, "ved ikke" svarede jeg lavt. Jeg gik hjem men kunne mærke Kristina følgte efter mig. Jeg kom ind af døren og satte mig i sofaen. Kristina brasede ind af døren. "MARIE HVIS DU HAR GJORT HVAD JEG TROR DU HAR GJORT!!!" råbte hun surt, hun kender mig for godt... "det har jeg ikke" sagde jeg lavt. "MARIE SIG NU BARE FUCKING SANDHEDEN!" sagde hun grædefærdig. Jeg tog min strømpe af... Kristina begyndte at græde, "er det min skyld?" græd hun, "lidt" svarede jeg trist. Hun brød fuldstændig sammen, "MARIE JEG LOVER DIG JEG MENTE DET IKKE PÅ DEN MÅDE DET BARE VIKTORIA VILLE LIGEPLUDSELIG VÆRE MIN VEN OG JEG BLEV VEL BARE SPÆNDT" græd hun fuldstændig. "det okay" sagde jeg. "nej det er ikke, hvorfor har du ellers?" spurgte hun, "Noah, Ja dig og Martinus" sagde jeg "HAR HAN GJORT NOGET?!" sagde hun og hendes ansigt skiftede til et surt ansigt. "nej, jeg savner ham bare så meget Kristina" sagde jeg og begyndte at græde. "jeg forstår, jeg troede bare du talte om det andet" sagde hun, hun kiggede forskrækket på mig og holdte sin hånd op foran sin mund. HVAD MENTE HUN? "det andet??!!" spurgte jeg nervøst, "Marie jeg tror ikke det mig der skal sige det" sagde hun nervøst, "KRISTINA SIG DET?!" sagde jeg surt. Hun sagde ikke noget men fandt en video frem på sin telefon. Jeg trykkede play...
Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. NEJ. NEJ. NEJ. NEJ. Jeg brød fuldstændig sammen. Det var Martinus og Viktoria der snavede på skolen i Trofors, altså han havde hende skubbet helt op af væggen og det hele. Jeg rettede mig op og stirrede ud i luften, alle følelser forsvandt fuldstændig ud af min krop, tårene stoppede savnet stoppede... alt stoppede.
"er du okay" sagde Kristina, jeg smilte over hele ansigtet men sagde ikke noget. "marie ikke gør det her igen" sagde hun forsigtigt.
Kristinas synsvinkel:
Marie gjorde det igen. Det samme skete da hendes far døde, alle hendes følelser stoppede og hun smilte forsygt. Det er en facade hun putter på når nogen virkelig sårer hende dybt. Jeg vidste slet ikke Martinus betød så meget for hende...
Maries synsvinkel:
Næste dag:
det var fredag idag. Jeg stod op og gik ud på badeværelset, børstede tænder, og cuttet 3 streger på min hofte. Det var blevet en rutine nu, mere eller mindre. Jeg fik tøjet på og gik nedenunder.
Maries outfit:
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
i skolen gjorde jeg bare som jeg skal ikke andet. Det fredag og idag skal jeg have weekend wuhu!
Frikvarteret:
"hva så Marie?" kom Kristina hen og sagde, "ik så meget" sagde jeg, "er du okay" spurgte hun, "jaer" sagde jeg. "Marcus og Martinus kommer til Danmark i weekenden" sagde Kristina nervøst. "mener du det?" spurgte jeg, altså de skulle først have været her om 2 måneder!! mit ansigt lyste fuldstændig op!! "JAAAAAAAAAAAA!" skreg jeg lykkeligt. "hvorfor er du så glad?" spurgte hun. "JEG SKAL SE MARCUS IGEN!!" svarede jeg helt lykkeligt. "Marie, Martinus ved ikke du har set videoen, eller der er en video?" sagde Kristina forsigtigt, "hvem er Martinus?" spurgte jeg, "Marcus' bror?" spurgte hun forvirret, "nååårh ja Marcus har en bror" grinte jeg af mig selv, ejj hvor er jeg dum havde helt glemt ham aha. "Marie please ikke det her igen" sagde Kristina trist. "hvad mener du ?" grinte jeg, hun var virkelig sjov idag. "glem det" sagde hun og gik. nåh. Jeg løb hjem i et dejligt tempo, og råbte "WUUUHHUUUU" fuck jeg glædede mig til at se Marcus!!
da jeg kom hjem skrev jeg til ham:
Ma: hvorfor fortalte du ikke du kom til Danmark!!!
Mc: det skulle have været en overraskelse!! ahaha hvem fortalte?
Ma: Bare Kristina, jeg glæder mig til at se dig!!!
Mc: ilm!!!
Ma: hvornår kommer i?
Mc: vi sidder i lufthavnen men skal til at interviewes, så er på hotellet om en time;)
