DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Jeg skulle mødes med de andre nu, jeg var nervøs altså VIRKELIG nervøs. Jeg kom ud til parkeringspladsen og så Lisa og Lena snakke med Marcus og Martinus, gud hvor så de flotte ud idag! ------
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg gik derhen og mødte Lena i en krammer, "Heeej jeg troede lige du ville brænde os af" sagde Lisa da hun krammede mig, "nej hvorfor skulle jeg gøre det?" spurgte jeg fjollet. M&M stod bare stille i baggrunden, "skal vi gå?" spurgte Lena. "nej vi mangler Jonas!" sagde jeg fornærmet men kunne mærke mine kinder blive røde, Lisa og Lena grinte bare af mig, "nååårh nej vi må jo ikke glemme din loverboy" blinkede Lisa. "Her er jeg" smilte Jonas og kom hen imod os, han tog sin arm rundt om min skulder og så gik vi.
Martinus synsvinkel:
Ej jeg vidste ikke Maries kæreste skulle med idag, ellers ville jeg ikke have sagt ja. I tænker nok hvorfor går det dig på? det bare at se Marie igen kommer mine følelser frem igen, jeg havde jo prøvet at begrave dem, fordi jeg er sammen med Lisa. De gik og snakkede og grinte sammen, jeg var så fkn jaloux.
Maries synsvinkel:
vi gik ned til stranden, M&M havde tæpper og lys med. "hvordan er det så i danmark?" spurgte jeg bare til alle sådanset. "det er mega fedt her!" svarede Lena begejstret. Vi grinte alle af hende, vi sad bare og snakkede i et par timer. Mest stirrede jeg bare på Martinus og tænkte på alt det der var sket, man kunne godt mærke jeg var trist. "Hvad er der galt?" spurgte Lisa, "nåårh ik noget" sagde jeg og fældede en tåre, i tænker nok fok en drama queen der ikke kan holde sig til en dreng, men nej jeg ved ikke hvad der sker, jeg er aldrig sådan! "kom" sagde Jonas bestemt og tog min hånd, vi gik lidt væk fra de andre. "jeg skal til at hjem nu, men husk du kan altid ringe til mig!" sagde Jonas, "det ved jeg" smilte jeg og kyssede ham på næsen. Vi grinte, "vi ses" vinkede Jonas. "hej hej" svarede jeg og gik tilbage til de andre.
"Skal vi ik hoppe i vandet?" spurgte Martinus, jeg tror det var første gang han sagde noget i aften, "vi har ikke badetøj med?" spurgte Lena. "undertøj?" svarede jeg, "hvornår er du blevet så frisk?" grinte Marcus, som om vi bare var bedstevenner. "det ved jeg ik?" sagde jeg, "jeg er frisk hvad med jer?" spurgte jeg, de nikkede alle sammen og vi smed tøjet, drengene badede i deres shorts og os piger i bh og underbukser ------
Maries undertøj:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi løb om kamp ud på badebroen og hoppede i. Vandet var ret koldt, men man hurtigt vant til det. Mig, Lena og Marcus svømmede rundt og legede vandkamp, imens Martinus og Lisa holdte sig væk. Hvorfor ved jeg ik? Marcus kom bagfra og tog mig og på hans skuldre, jeg blev så forskrækket så jeg skreg, han grinte bare. Lisa kom herhen og hoppede op på Lenas skuldre, vi legede bare wrestling kamp SKIDE SJOVT! Martinus stod bare længere ude i vandet og stirrede på solen der gik ned. "hvad sker der for Martinus?" spurgte jeg, "jeg ved det ikke, han gider ikke tale til mig" svarede Lisa trist, "hellere ikke mig" tilføjede Marcus. Mærkeligt.
20 min efter:
de andre var gået op, men jeg havde sat mig på badebroen og kiggede ud over vandet. Lisa og Lena var gået hjem og drengene sad og snakkede oppe på sandet. Månen var kommet frem og den skinnede flot ned på vandet. Jeg kunne høre nogle skridt bag mig, men kiggede ikke efter hvem det var. Det var Martinus, han satte sig en meter fra mig og sagde intet. "hvad laver du?" spurgte jeg efter godt 5 min. "kigger på vandet" svarede han koldt. "hvorfor har du været så fraværende, Lisa er altså mega trist over at du ikke ville snakke med hende" sagde jeg og kiggede på Martinus, som stadig havde blikket på vandet."ALT HANDLER IKKE OM MIG OG LISA!" svarede han vredt, "okay så" forsvarede jeg mig selv. En tåre trillede ned af hans kind, og han hoppede i vandet. Jeg hoppede ned til ham, jeg svømmede hen foran ham. Hans blik fangede mit og alt jeg kunne tænke på var Martinus. Hans hoved nærmede sig, vandet mellem os blive mindre, hans ånde ramte mit ansigt og jeg fik kuldegysninger.
Ville han kysse mig?? Ville jeg stoppe ham?? Hvad med Lisa?? hvad med mig??
