A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 6. stødet?

Marcus synsvinkel:

Far havde lige skrevet til mig at jeg skulle komme ned til ham. Jeg begyndte bare at gå derned af, jeg var var dog lidt nysgerrig over hvad han ville, fordi vi skal snart afsted så jeg var egentligt bare igang med at pakke.

Deres beskeder: M (Marcus) K (Kjell Erik)

M: Hvor er du henne?

K: Jeg er nede ved sygeplejersken.

M: hvorfor er du det? er du kommet til skade??!!

K: Nej men du skal bare hjælpe mig med noget.

K: Og skynd dig.

M: OK

samtale slut.

Jeg er lige kommet ned til sygeplejersken. Jeg bankede på døren og far åbnede, jeg så med det samme den pige som vi skød ned tidligere på dagen, sidde på sengen og bare se fantastisk ud. "så hvad skal jeg?" spurgte jeg far. "du skal følge Marie ud" Man kunne tydeligt se hende rulle med øjnene da han sagde det. "okay" sagde jeg koldt og gik ud af døren. Lidt efter kom Marie gående ud. Hun er virkelig flot!

Maries synsvinkel:

Jeg var lige gået ud til Marcus ude på gangen. Han smilte og jeg kiggede hurtigt ned i jorden. "hvor er din bror så?" spurgte jeg ud af det blå. "han pakker oppe på vores værelse" sagde Marcus faktisk med en blødere stemme. "du har ik sagt undskyld." sagde jeg kort og koldt. "Altså det er ikke mig der skal sige undskyld det er min idiotiske bror" sagde Marcus. Jeg grinte lidt over kommentaren. "Men hvis DU bare havde hjulpet mig igår ville jeg ligge hjemme i min seng lige nu" sagde jeg og lagde tryk på DU. Han svarede ikke men gik bare videre. Vi kom til en dør, hvor det var meningen jeg skulle gå ud "Farvel" sagde jeg og trak ned i dørhåndtaget. DEN VAR FKN LÅST! "Marcus døren er låst" råbte jeg ned ad gangen til Marcus. Han vendte sig om "hvad mener du med døren er låst?" spurgte han flabet og gik hen og trak ned i håndtaget "Jep den er låst" sagde han på en irriterende måde. "Hvis i skal ud skal i bruge hovedindgangen" blev der sagt bag ved os. 

Vi gik hen til hovedindgangen og fik et chok! Der stod sku da over 100 skrigene fans. "skal jeg ud der?" spurgte jeg med en rystende stemme. "Ja men du skal først have en forklædning på" blev der sagt omme bag os. Det var Martinus... "en forklædning?" spurgte jeg dumt. "jaer? ellers ville fansene finde ud af hvem du er og stalke dig" sagde han som om at det total obvious, og det var det ik! "hvorfor skulle de stalke mig?" "fordi de tror du dater en af os, hvis du kommer ud herfra som den eneste pige" sagde Marcus. "okay så" "men hvordan forklæder jeg mig?" spurgte jeg ligeså dumt som før. "Kom med mig" sagde Martinus og tog min hånd, et stød gik igennem mit krop da vi rørte?! 

HVORFOR FANDEN GJORDE DER DET!? jeg kan ik li ham! Nej Nej Nej, han har ikke engang sagt undskyld for at ødelægge mit øjenbryn ELLER være en idiot!

Hallo det var så Kapitel 6 

håber i nyder historien og skriv gerne ideer til mig.