A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 47. HUN ØDELÆGGER ALT!

Tirsdag: 

hmmmmmmm igår var trist, det bare at se dem sammen på den måde irriterer mig. Ved jo godt de ikke er kærester men de kan helt sikkert lide hinanden.

Maries outfit:

Idag går jeg faktisk i skole alene, hm Vik skulle gå med drengene. Jeg takkede pænt nej. Orker ikke lige at se dem sammen idag:(

timen snegler sig afsted:( altså lige nu har vi matematik seriøst hade fag! Jeg er også pisse dårlig til det. "Hallo, Marie?" siger vores lærer, "hvad?" spørger jeg lidt irriteret, "du skal følge med!" siger læreren surt, "hmm" mumler jeg bare. Mine tanker var alle andre steder end i klasseværelset. 

Efter en super lang dag havde jeg endelig fri! altså det er kun onsdag så helt godt er det jo ikke. Jeg går bare hjem i mine tanker da jeg ser noget jeg aldrig ville se. Martinus og Vik står foran vores hoveddør og kysser eller rettere snaver. Jeg får det dårligt, men bider det i mig. Jeg vælger at tage hjem til Marcus istedet, ville helst ikke konfrontere dem nu. 

Jeg banker på deres dør, "heey Marie" smiler Marcus, "hva så" smiler jeg trist. "kom siger han og trækker mig indenfor, Kjell Erik står ude i køkkenet. Faktisk lang tid siden jeg har set ham. "hej" siger jeg og giver ham et kram, "lang tid siden var" smiler Kjell tilbage, "for langt" siger jeg, men Marcus trækker mig væk. "kom og giv mig opmærksomhed" siger Marcus pigefornærmet.

  (Okay det her er off topic. Så som i nok har lagt mærke til er forældrene ikke særligt meget med. Altså mest fordi jeg syntes det er unødvendigt og kedeligt at skrive om, men hvis i gerne ville have forældrene mere med så sig til. Der kommer self til at være scener med dem en gang imellem)  

"nu har du min fulde opmærksomhed" smiler jeg da vi komme ind på hans værelse. "hvorfor kom du?" spurgte Marcus, "altså følte ikke for at komme hjem når man ser Vik og Martinus der sluger hinanden foran ens dør" siger jeg, altså holder intet fra Marcus. "jaer de slugte også hinanden imorges" siger Marcus lidt forlegent, "hvordan har du det med det?" tilføjede Marcus. "altså self er det svært, men må bide det i mig og komme over ham" siger jeg, "god indstilling" siger Marcus. Vi sætter os til at spille fifa. Ligepludselig smækker døren rigtig hårdt nedeunder og der kommer tunge skridt mod værelset. "hvem er det?" spurgte Marcus, "sikkert Martinus" siger jeg.

Døren åbner i en hurtig bevægelse og en vred Martinus kigger ind, "MARCUS!" siger Martinus trist og surt. Han ser mig ikke med det samme, men da han gjorde snerrede han, "HVAD FANDEN LAVER DU HEER?!" "hvad fanden er dit problem?" spørg jeg, "Martinus hvad sker der?" spørger Marcus, "MARIE ØDELÆGGER ALT" råber han surt og smækker døren hårdt. En tårer triller ned af min kind, Marcus krammer mig. "jeg går lige ind og snakker med ham" siger Marcus beroligende.

Marcus synsvinkel:

Jeg går lidt bange ind på Martinus' værelse, jeg banker på og går ind med det samme. Han sidder bare og stirrer ud i luften og tripper med hans fod. "hvad sker der for dig?!" siger jeg surt, "det er ikke fair du er sådan mod Marie hun har ikke gjort noget!" siger jeg endnu mere sur, "Marcus hun dukker bare altid op" siger Martinus mere trist end surt. Jeg sætter mig ved siden af ham og giver ham et fortæl-havd-der-skete blik. "Altså som du nok ved prøver jeg det her med Vik det går egentligt fint indtil idag, altså vi får kysset lidt og sådan, men da vi så lagde oppe i hendes seng siger 'jeg elsker dig Martinus' altså jeg elsker ikke hende endnu men jeg var så fkn dum at svare, 'jeg elsker også dig Marie'" siger Martinus. "Kan du ikke se det, du elsker Marie og det kan du ikke komme udenom" siger jeg beroligende, stakkels Martinus. Hvis han bare ville kæmpe for hende, hun elsker ham og savner ham stadig. "jeg vil ikke elske hende Marcus, jeg vil elske Vik men kan bare ikke få mig selv til det!" siger han opgivende, "så la værd" siger jeg og rejser mig op.

Maries synsvinkel:

Marcus kommer ind igen med et smil på læben. Han sætter sig og forklare det hele.