DET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE!
Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter.
En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
Jeg havde lige fået mit tøj og skulle ud og skifte.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg tog hætten over hovedet og gik ud til Martinus og Marcus. "Det ser da godt ud, bare husk at dække dit ansigt fuldstændig med hætten" sagde Marcus. "og tag lige dem her på ogs" sagde Martinus og rakte mig et solbriller. Jeg tog solbriller på og så var vi ude af døren. "okay så Marie du går ud først sammen med vagterne og ind i den forreste bil, den vil så køre dig på stationen hvor du kan tage hjem bagefter" sagde Kjell Erik da vi var kommet nedenunder igen. "super" sagde jeg. Der kom 2 vagter på hver min side og så gik vi. Alle fansene råbte, skreg og hev afsindigt meget i mig, jeg blev ret bange og fældede nok et par tåre. Endelig! kom jeg ind i bilen og så kørte vi. Tårene trillede ned af mine kinder da jeg sad i bilen, det var ikke engang fordi jeg var ked af det, bare meget overvældet. Tænk drengene gennemgår det hver gang de skal ud. GLAD FOR DET IKKE ER MIG!
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
kl 20 (stadig lørdag)
Jeg var lige blevet sat af på stationen, jeg skulle vente 20 min på min bus. Er bare glad for der køre en på det her tidspunkt. Min telefon var slukket så jeg tændte den, heldigvis var der strøm på. Min mor havde ringet 30 gange, så jeg ringede tilbage til hende
Deres samtale M: Marie L: Louise (Maries mor)
M: hey mor
L: hvor har du dog været MARIE???!!!
M: undskyld jeg ikke har ringet, jeg sov ovre ved en af mine venner, men jeg er på vej hjem nu er der om 20 min.
L: jeg er bare glad for du er okay, det er du da????
M: ja jeg er okay bare rolig mor, men min bus kommer nu så vi ses.
jeg havde self ik tænkt mig at fortælle hende om det der var sket, det ville være for mærkeligt. så skulle jeg også forklare hvordan jeg havnet der, og det ved jeg ikke engang selv!?
Lige da jeg trådte ind af døren mødte Kristina mig med et stort kram. Vi faldt ned på gulvet og begyndte at grine ahah. "har du savnet mig?" spurgte jeg grinende. "Marie jeg var SÅ fkn nervøs, hvor blev du af?!" sagde Kristina. "kan jeg forklare det imorgen er virkelig træt?". jaer selvfølgelig" sagde hun. Jeg er glad for hun forstod.
Vi lå oppe i min seng sammen og snakkede. "øhhh Marie hvad er der sket med din pande?" spurgte Kristina nervøst. Fuck havde jo helt glemt det. "øh,,øh jeg forklare imorgen" "godnat" skyndte jeg mig at sige. Jeg lagde mit hoved på min pude og slukkede som et lys.
