A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)

Kapitel 37. for nu for altid.

Jeg sidder i bussen på vej over til Marcus. JEG GLÆDER MIG. Jeg steg af bussen og gik trippende hen ad gaden. En masse fans stod udenfor, "må jeg lige komme forbi?" spurgte jeg, "vi var her først!" sagde en fan ugh. "er de ikke kommet endnu?" spurgte jeg pigen. "nej" sagde hun "men de kommer snart!" sagde hun hyper, "tak" svarede jeg. Jeg stod i omkring et kvarter sammen med de skrigende piger, da ligepludselig skrigende blev højere. Jeg skreg også selv ahha. Bilen trillede ud foran hotellet (vi stod ude på gaden) Marcus og hans bror kom ud og de så mig ikke, øv. Jeg så dog Kjell jeg maste mig igennem pigerne og hoppede lige ind i hans arme. Vagterne rev mig væk fra ham, "ik rør hende!" råbte han til vagterne. De slap mig og jeg løb tilbage ind i hans arme, han strammede grebet om miig. Han er seriøst min anden far for mig... Jeg trak mig og han gik indenfor og lå mig stå ude ved pigerne. Men jeg mærkede godt han puttede en seddel i min lomme, "hvorfor krammede??!!" råbte alle pigerne og løb hen mod mig. "fordi vi er venner?" grinte jeg og gik. På den seddel han puttede i min lomme stod der, mød mig ved bagindgangen om 10 min:) jeg smilte for mig selv og gik. Da jeg kom derhen så jeg Kjell, jeg krammede ham igen, vi gik indenfor. "hvor er Marcus???" spurgte jeg spændt, "han står i lobbyen de interviewer lige" smilte han til mig, de? nååår ja Marcus har en bror. 

Vi kom til lobbyen og de havde lige afsluttet interviewet, han stod med ryggen til. Jeg gik om bag ham "må jeg få et billede?" spurgte jeg mega fangirl agtigt, "ik lige nu svarede han venligt. "JEG VIL HAVE ET BILLEDE" råbte jeg og døde af grin, han vendte sig om. Hans øjne lyste fuldstændig op. "MARIE!!!" råbte han og løb ind i mine arme han svingede mig rundt og jeg slog benene om hans mave. "jeg har savnet dig!!" sagde jeg overlykkelig, "ik så meget som jeg har savnet dig!!" sagde han, hvor har jeg hørt det før? "jeg troede faktisk ikke jeg ville komme til at se dig igen" smågræd jeg, "nurrrgh det okay" sagde han og gav mig et klem. "kom lade os sætte os ned" sagde jeg og vi gik over i sofaen. Der stod hans bror og så akavet ud, ej jeg havde glemt at introducere mig PINLIGT! ahah. "Marie" sagde jeg smilende og rakte hånden ud mod ham, han kiggede mærkeligt på mig, "jaer er du ikke Marcus' bror" spurgte jeg akavet, "Marie er du okay?" spurgte Marcus, "ja fantastisk, men din bror gider ikke sige hej, jeg kan altså ikke huske hvad han hedder?" smågrinte jeg. "nåårh ja du er Martinus" sagde jeg og vendte mig mod Martinus. "jeg hedder Marie det er dejligt at møde dig" sagde jeg, "Marie hvad sker der?" spurgte Martinus, "ik noget, hvorfor spørger alle om det?" sagde jeg lidt irriteret. "kan du ikke huske mig?" spurgte Martinus seriøst. "jo da" sagde jeg, han trak mig ind til et kram. Jeg trak mig hurtigt, "undskyld jeg plejer ikke at kramme fremmede, altså ved godt du ikke er helt fremmed. Du er jo Marcus bror men det er stadig første gang vi mødtes" smilte jeg til ham. Martinus og Marcus stod begge med tårer i øjnene, Kjell Erik kom over. "øhh Kjell hvorfor opfører drengene sig mærkeligt?" spurgte jeg akavet, altså de andre sto der stadig. Han gik over til Martinus "hvad er der sket?" spurgte han bekymret og satte ham på en stol. "Marie ved ikke hvem jeg er" sagde han, "Marie kan du ikke huske din egen kæreste?" spurgte Kjell Erik, et lille grin slap min mund, "Jeg har altså ikke en kæreste det har jeg aldrig sagt?" sagde jeg, "Marie du og Martinus er da kærester?" sagde han, hvad det er vi sku ik. "eeej det er vi så ik" smågrinte jeg. Jeg så et skilt ude foran døren, hvor der var en pige der holdte et skilt der stod "følg mig på Viktoria667jakobsen" jeg huskede det. VIDEOEN, MARTINUS, VIKTORIA. " Marie? har du mistet hukommelsen?" spurgte Kjell. Tårene i mine øjne faldt ned af mine kinder og stoppede ikke, jeg stirrede bare på skiltet. Jeg satte mig på gulvet og brød fuldstændig sammen. Marcus kom bagfra og satte sig med armene om mig, "Marie helt seriøst hvad er der sket?" spurgte han, "Martinus, Video, Viktoria" stammede jeg, "hvad mener du?" spurgte han. "har han ikke engang sagt det til dig, din egen bror?" spurgte jeg. "Marie hvad har han ikke sagt?" spurgte Marcus bange. Jeg tog min telefon og fandt videoen, "her" sagde jeg og rakte ham min telefon. 

Han tabte sin kæbe og hans øjne forstørrede. Jeg rejste mig op og kig mod Kjell, "jeg går nu" smilte jeg med tårene ned af kinderne, "Marie hvad er der sket!" sagde han surt. "to sekunder" sagde jeg og gik over mod Martinus. Han rejste sig op med det samme. "undskyld jeg ikke kunne huske dig" sagde jeg, "det okay, jeg har savnet dig!" sagde han krammede mig, jeg krammede self ikke med, "av" udbrød jeg, han havde ramt nogle af mine ar. Han trak ned i min trøje og så de mange ar, "Marie please ik sig du har gjort det?" sagde han, "jo, og ved du hvems skyld det er?" spurgte jeg legende, "nej, men jeg vil dræbe den person der er!" sagde han vredt, "dig" sagde jeg og prikkede ham på næsen, hans øjne blev store, "Martinus vi er færdige, for nu for altid" sagde jeg, "Marie please nej" begyndte han at græde, "og ved du hvorfor?" "fordi du var mig utro med Viktoria" sagde jeg stadig legende. Han sagde intet, jeg gik.

så det skete lige, SKRIV IDEER! 

undskyld hvis dramaet er for meget, men jeg elsker selv meget drama!

men vil hun holde det hun siger med "for altid?" det må i jo finde ud af! ;) e

elsker jer!!!