Maries synsvinkel
2 timer senere
jeg havde gået rundt i en evighed seriøst, min fødder går virkelig ondt. jeg kom til en stor hal, hvor der stod en scene i midten den var godt nok stor. "holy shit" sagde jeg til mig selv. En rømmede sig bag mig, en stor mand. "hvad tror du så du laver her frøken?" sagde manden, jeg blev lidt nervøs men lod det ikke vise "jeg leder efter udgangen?" "ja den finder du først imorgen, vi har lukket dørene ned indtil imorgen så du skal vidst sove her" sagde han med et smil og grinte. SERIØST hvorfor sker det her altid for jeg vil jo bare hjem for guds skyld! "så åben dem dog bare" råbte jeg af ham han så lidt forskrækket ud over at jeg råbte det til ham når han knap nok står 2 meter væk fra mig, ups. "det er for drengenes sikkerhed frøken, undskyld" "jeg kan komme med et tæppe til dig, men du bliver nød til at sove herinde" forklarede han stift men stadig lidt kærligt, i det mindste var alle ikke lige så snobbede som de drenge fra før. "nej det behøves ikke" sagde jeg surt og fnøs, jeg satte mig på scenen og så var han væk igen. "fucking lorte liv" råbte jeg så højt jeg kunne, der var jo ingen tilstede. Jeg satte højt musik på og dansede rundt på scenen, imens jeg grinte. Det gør jeg altid når jeg er trist. Jeg danser forfærdeligt! (og nej det er ikke sådan en historie at hun siger hun ik kan for at være humble men hun kan seriøst ik danse hverken synge!) jeg var blevet træt og lagde mig til at sove på den kolde scene.
næste morgen
jeg vågner ved lyden af nogle drenge der smækker døren. Man kan høre de spiller fodbold, det seriøst irriterende. jeg satte mig op og kiggede på, de havde ik set mig endnu hihi. "OH SHIT" kom jeg til at sige lidt for højt, det var drengene fra igår...
sry for kort kapitel. Følte bare lige for at stoppe den der hahahhah
elsker jer håber i vil læse videre
YOU ARE READING
A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)
FanfictionDET HER ER MIN FØRSTE HISTORIE! Jeg hedder Marie pilgaard, jeg er 14 år gammel og bor i København. Mit liv er over kedeligt og har den samme rutine dagligt, men tro mig det ændre sig, på alle fronter. En dag ender jeg op til en koncert. Jeg møder...
