Kapitel 13. Skal vi sidde sammen?

176 5 0
                                    


"øhh hej Marie" Sagde Marcus. Jeg prøvede bare at mase mig forbi ham men han tog fat i mig og rev mig ind på toilettet og låste døren. "hvad laver du?" spurgte jeg, "Marie jeg ved godt vi kom forkert ind på hinanden og det må du undskylde, jeg var en idiot" sagde Marcus mens han borrede hans smukke brune øjne i mig. "hvorfor var du overhovedet sådan?" spurgte jeg "altså nogle gange kan jeg bare opføre mig som en selvglad popstjerne, det er bare en facade sådan er jeg ik rigtig" forklarede han med et smil. "jamen okay hvordan er du så rigtig?" spurgte jeg nysgerrig.  "Altså hvis du vil snakke med mig kunne du lære den rigtige mig?" sagde Marcus, "det lyder fristende, du har 10 min" sagde jeg. Jeg har ingen ide om hvorfor jeg sagde ja, altså han sagde undskyld og ville gerne vide om han var anderledes, det er da fair? "så skal vi altså ikke snakke herinde" sagde han grinende. "god ide, kender du et sted?" spurgte jeg. "ja jeg gør kom med" sagde han og tog min hånd. Min hånd brændte da han tog den... ligesom med Martinus hvad sker der?

Mig og Marcus sad og snakkede samme ude på nogle gynger, han var overraskende nem at snakke med. Han er faktisk rigtig sjov at snakke med, vi snakkede lidt om hans liv og hvad han har oplevet. Jeg har aldrig været ude og rejse så jeg var meget interesseret i det han sagde, jeg kunne godt mærke han var glad for der var en der lyttede. "skal vi gå ind igen?" spurgte jeg, "det kan vi da godt" sagde Marcus med et sad face, det var ret cute. 

Da vi trådte ind i spisesalen kiggede alle på os, jeg vinkede farvel til Marcus og gik ned til pigerne. "nåh hvad handlede det om?" sagde Kristina drillende. "vi snakkede bare sammen" forsvarede jeg mig selv. "hvorfor snakkede i overhovedet jeg troede ik du kunne lide dem?" spurgte Lisa, "altså jeg troede han var en idiot, men han er faktisk okay så jeg gav ham en chance og nu er vi venner" sagde jeg smilende. "Han kigger herovre!" sagde Cecilie og skubbede til mig. Jeg kiggede hen på deres bord og så Marcus smilte til mig, jeg smilte selvfølgelig tilbage og rødmede måske en lille smule. 

Vi havde spist og stod udenfor, vi skulle køre med bus til Mosjøen. Det tager kun 30 min så det var dejligt. Da vi kom hent til bussen kom Marcus over til mig og spurgte om vi skulle sidde sammen. Altså vores skole og deres skole har blandet sig i to busser, mange er allerede blevet venner med dem fra Trofors. "Kommer lige om 2 min skal lige spørge om noget" sagde jeg og løb over til Kristina. "Hey piger er det okay jeg sidder sammen med Marcus?" spurgte jeg. "jo men kan ikke sætte jer sammen med os nede i bussen så kan vi sidde allesammen sammen?" sagde Kristina smilende "jo perfekt" svarede jeg og løb tilbage til Marcus, han stod og snakkede men en dreng. "Jo vi kan godt sidde sammen" smilte jeg. "godt, vi ses Magnus" råbte Marcus til hans ven. "er det fint vi også sidder sammen med mine venner, har lovet at være sammen med dem på den her tur?" spurgte jeg, "selvfølgelig, så kan jeg også lære dine venner at kende" svarede han. Jeg gav ham et ordentligt smil og vi satte os ned sammen bag i.

Marcus outfit:  (bare fordi jeg elsker at finde billeder af dem ahah)

Marcus outfit:  (bare fordi jeg elsker at finde billeder af dem ahah)

¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.

tak fordi i læste med:)

A Lucky Disaster (Marcus and Martinus)Donde viven las historias. Descúbrelo ahora