Det hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far.
Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned.
Og der begynder min historie om Marcus & Martinus.
Nok mest den ene af dem.
Camilla...
"Camilla, vi kører nu!!" råber min mor fra døren af. "Jeg kommer lige om lidt" råbte jeg lidt trist tilbage til hende. Her lugter brændt, det er helt sørgeligt at se, ens hjem brændt ned. Jeg gik ud og så kørte vi mod Nordnorge.
Jeg har helt glemt at fortælle noget om mig selv. Jeg hedder Camilla og jeg er 15 år gammel. Lige nu er vi på vej imod Trofors som ligger i Nordnorge da vores hus i Oslo brændte ned. ------------------------------------------------------------- "Camilla du skal snart til at op, vi er her lige om lidt" siger min far til mig. "Okay" siger jeg. Huset var egentlig pænere end jeg havde regnet med (huset er øverst☝🏻). Jeg gik ind i huset og lidt efter kom mine forældre ind. "Hvad syntes du om det" spurgte min mor.
Jeg sagde at jeg syntes faktisk det var rigtig pæn. Min mor spurgte om jeg ikke lige ville med ovenpå og kigge. Jeg nikkede og vi gik ovenpå. "Mig og far tænkte måske du ville have det her værelse?" Det ville jeg selfølgelig gerne for det var vildt flot ------------------------------------------------------------- Dagen var snart gået og jeg havde faktisk allerede fået pakket en del ud.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Mit værelse☝🏻
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Min altan☝🏻
Jeg var blevet rigtig træt så jeg valgte at lægge mig til at sove.
Jeg vågner ved at jeg kan høre en støvsuger. Jeg sukker irriteret og går nedenunder for at tage noget morgenmad. Jeg stod ude i køkkenet og så en bil køre ind i indkørslen overfor vores hus.
To meget udmattede drenge træder ud af bilen. Den ene af drenge kigger hen mod mit hus. Jeg syntes jeg har set ham før et eller andet sted. Lige pludselig fik vi øjenkontakt.
Det er som om at vi er låst fast. Jeg kan ikke kigge væk. Men det blev hurtig afbrudt af at ham den andet sagde noget, men jeg kunne jo selfølgelig ikke høre hvad han sagde. De to drenge gik ind i huset. De lignede meget hinanden, måske var de brødre eller tvillinger.
Jeg havde fået spist og besluttede at jeg ville gå ud og udforske byen. Jeg gik hen til mit skab og tog noget tøj på. Det var okay varmt så jeg tog ikke det varmeste på.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg var kommet ud af huset og gik bare ned af vejen imens jeg tænkte på alle mine venner. Jeg var stadig ret nede over at skulle væk fra alle dem.
Jeg satte mig på en bænk, jeg kom forbi. Alle mine tanker kom op igen med alle de mennesker jeg måske aldrig kom til at se igen. De bor jo i Oslo imens jeg skal bo her i lorte Trofors.
Jeg fik tårer i øjnene og satte mine hænder op til ansigtet. Lige pludselig hørte jeg en der spurgte om jeg var okay. Jeg kigger op og ser de mest fantastiske chokoladebrune øjne.
![Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]](https://img.wattpad.com/cover/166912861-64-k471026.jpg)