Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

44 #Madkundstskab

"Må jeg ikke lave en fletning på dig?" Spurgte Martinus mig.

Jeg nikkede og satte mig hen på sengekanten, med ryggen til ham.
Han satte sig, så jeg sad imellem hans ben.

Han begyndte at flette mit hår.
Jeg kunne mærke han var meget forsigtig.

Der da var gået cirka 15 minutter, var han endelig begyndt at være færdig.
Jeg gav ham min elastik, fra mit håndled af.

Han tog et billede at den og viste mig den.
Jeg kunne ikke lade vær med at grine.

Det var nok den grimmeste fletning jeg nogensinde har set.

"Ej så dårlig er den da heller ikke" sagde han.
"Ahaha jo prøv at gå ind og søg på  fletninger så" svarede jeg og grinte lidt.
Han søgte på det og kunne godt forstå hvad jeg mente nu.

Klokken blev mange, så Martinus skulle til at hjem.
Jeg gik med ned og sagde farvel.
"Farvel" sagde jeg og krammede ham.
Han krammede igen.

Han fjernede sit hoved fra min skulder, men han fjernede ikke krebet han havde rundt om mig.

Han lagde hans bløde læber på mine.

Jeg trak mig ligeså stille og det samme gjorde han.
Martinus gik stille hjem ad.

Jeg gik op på mit værelse og så noget YouTube.

Mine forældre kom hjem, så vi spiste nærmest med det samme, men klokken er også halv 9 såååå ja.

"Når dig og Martinus er da tit sammen" sagde min mor med et smørret smil.
"Ja?" spurgte jeg forvirret.
"Er han så din kæreste?" spurgte min far så.
"Nej" svarede jeg.
De har sikkert snakket om det i bilen og alt muligt.

Jeg spiste hurtigt færdig så jeg bare kunne komme op på mit værelse så vi ikke kunne snakke mere om det med dem.

Jeg gik i seng og faldt hurtigt i søvn.

Martinus synsvinkel

Lige der jeg kom hjem fra Camilla skulle vi spise.
Jeg satte mig en til bordet og begyndte.

Marcus var kommet hjem.
"Hvor har du været henne?" spurgte min mor og kiggede på mig.

"Jeg har været hjemme ved Camilla" svarede jeg og smilede lidt for mig selv, ved tanken om hende.

"Når ja i er da også blevet ret gode venner" sagde min far og skubbede lidt til mig med albuen, da vi jo sad ved siden af hinanden.

"Jaaaa?" svarede jeg lidt forvirret.
Marcus kunne ikke lade vær med at grine.

"Bare venner? Jaer right" sagde Marcus stille og kiggede ned i maden.
Mine forældre begyndte bare at grine.

Jeg var endelig færdig med at spise, så jeg skyndte mig bare op på mit værelse.

Camilla Synsvinkel

En dag til at vi har weekend...
Det er blevet Fredag idag.
Jeg gik op til mit skab og fandt noget tøj.

Jeg fandt også noget idrætstøj og bakkede det ned i en taske.

Jeg gik ned og tog noget morgenmad, og gik hen mod skolen.

På vej derhen mødte jeg Marcus og Martinus.

"Hejjj" sagde jeg og krammede dem.
"Heeejj" svarede de begge to.

Da vi gik mod skolen, snakkede vi om hvad vi skulle lave idag.
Vi skulle først have madkunstskab og Idræt.
Vi skulle egentlig ikke lave så meget idag.

Da vi kom ind i klassen, ringede klokken hurtigt.

Vi gik ned i skolekøkkenet og blev delt op i grupper.

Der var 5 grupper i alt, fordi at der var 5 køkkener. Altså i et stort rum.
Mig, Malik, Magnus, Martinus og Katrine kom i gruppe sammen.
Vi var gruppe 3.
Vi skulle lave en eller andet kage.

Vi gennemgik opgaverne og skulle til at lave det.
Katrine ville gerne lave glasuren. Malik og Magnus ville gerne finde tingende der skulle i, og blande dem sammen, så mig og Martinus kunne ikke gøre noget lige nu.

Vi stod bare og snakkede sammen.

"Skal i ikke også lave noget?" spurgte Katrine irreteret.
"Jamen hvad skal vi lave?" spurgte Martinus og smilede til mig.
"I kan vaske op eller sådan noget" svarede hun.

Vi sukkede og gik i gang.
Martinus vaskede tingene og jeg tørrede dem af.

Martinus sprøjtede noget vand på mig.
Jeg gav ham igen, bare dobbel så meget.
Han så overraskende ud, men begyndte at grine og sprøjtede lidt vand tilbage på mig.

Martinus synsvinkel

Camilla og jeg legede bare med at sprøjte lidt vand på hinanden.

Jeg lod mærke til, at Katrine blev ved med at kigge på os.

Hun gik ligeså stille hen til os med frugtfarven i hånden, hun skulle bruge til at give glasuren en farve.

Hun hældte det ud over Camillas hvide hoddie.
"Ej ups det var et uheld" sagde Katrine, men selv en blind kunne se at det ikke var et uheld.

Camilla stod bare med åben mund, og det samme gjorde jeg.

---------------------------------------------------------

😱😱😱😱