Vi blev færdige og skulle til at ind i bad.
Vi gik ind i omklædningen, og begyndte at tage tøjet af.
Jeg gik ind i brusere, og skyllede mig hurtigt.
Jeg tørrede mig med mit håndklæde, og skulle til at tage tøj på.
Alle piger kiggede på mig, da jeg tog Martinus hoodie over hovedet."Hvad er der?" spurgte jeg.
"Det er en flot hættetrøje" sagde Laura.
Alle begyndte at grine undtagen Katrine."Stop nu" svarede jeg med et lille grin, og begyndte at pakke mine ting sammen.
"Men du har da kysset med ham ik?"
spurgte pigerne igen.
"Piger? Stop nu" svarede jeg og fniste lidt.Midt i det hele kunne jeg høre, jeg fik en bedsked.
Den var fra Martinus.
Jeg begyndte at smile, og tjekkede hvad der stod.Martinus: Dengene bliver ved med at sige at vi har noget😂😂❤️
Camilla: Præcis det sammen med pigerne😂😂❤️
Jeg begyndte at grine lidt.
"Hvad er det, du griner sådan af?" spurgte Marie.
Jeg trak bare på skulderne, og fik en bedsked fra Martinus igen.Martinus: De spørger også hele tiden om vi har kysset😂❤️😘
Camilla: Same❤️😘😂
Martinus: Må jeg godt sige det til dem? 😘❤️❤️❤️
Jeg tænkte lidt over det.
Camilla: Ja okay❤️😘😘❤️
Jeg lagde min mobil og kiggede op.
Alles blikke var på mig."Skal vi gå eller hvad?" spurgte jeg.
"Okay, men så kan du også lige sige sandheden" svarede en af de andre piger.
"Okay fint, mig og Martinus har kysset" sagde jeg.De begyndte at grine.
Jeg blev helt rød i hovedet.
Men altså det er bare et kys.
Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor de gør så meget ud af det, men det er nok også fordi jeg kommer fra Oslo."Kan vi gå nu?" spurgte jeg.
De nikkede og vi gik ud.
På samme tid vi gik ud, kom drengene også ud."Uuuhhhh" råbte alle drengene.
Martinus var ligeså rød i hovedet, som mig.Vi kom op i klassen, og pakkede sammen.
Der var nogen af drengene der sendte mig et kækt smil.
Jeg vidste jo godt, det var fordi at Martinus havde sagt at vi havde kysset.Jeg rullede bare øjne af dem, når de gjorde det.
Det undre mig faktisk også at Marcus ikke har fortalt om den episode, hvor han kom ind på værelset, men jeg er faktisk bare glad for, han ikke har sagt det.
Jeg gik hjem og op på mit værelse.
Jeg så en film på Netflix, imens jeg svarede på snaps.
Jeg fik lige pludselig en snap fra Martinus.Jeg sendte et selfi hvor jeg lavede tommel op og gik nedenunder.
Da jeg gik ned i køkkenet, gik det op for mig at jeg stadig havde Martinus hoodie på, så jeg skrev hurtigt til ham.
Camilla: Hvad med din hoodie? Skal jeg bare aflevere den nu?❤️😘
Martinus: Nej du kan bare beholde den på.
Du kan bare aflervere den, på et andet tidspunkt😘❤️👌Camilla: Oki😂😘❤️👌
Jeg gik ud og tog sko på og ventede lidt.
Der gik hurtigt 10 minutter, så jeg gik der over.
Jeg ringede på, og ventede på der blev åbnet, som hurtigt blev gjort af en glad Martinus.
"Hej" sagde han og trak mig ind i et kram.
"Hej" svarede jeg og tog mine sko af.Vi gik op på hans værelse, og satte os i hans seng.
"Hvad skal vi lave?" spurgte jeg
Han trak på skulderne.
Efter lidt tid kom han med en idé."Vi kan spille FIFA?"
"Øhh okay, men jeg kan altså ikke finde ud af det" svarede jeg.
Han grinte lidt."Jeg skal nok lære dig det" sagde Martinus og tændte for Playstation.
Vi satte os i to stole, foran fjernsynet og begyndte at spille.
Han prøvede at forklare mig, hvordan man gjorde.Vi var igang med at spille, men det gik virkelig dårligt.
"Okay prøv at se her" sagde Martinus og gik hen til mig.Han gik med i knæ, så han var ligeså høj som mig, fordi at jeg jo sad på en stol.
Han lagde sine hænder på mine, som var på kontrolleren.
Han vidste mig igen hvad jeg skulle gøre.
Jeg fik helt kuldegysninger.---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...