Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

3 #Ny skole

Camillas synsvinkel

Jeg vågnede ved min mor der råbte, at jeg skulle op og tre sekunder efter ringede mit vækkeur. Jeg var så nervøs, for idag skulle jeg starte på en ny skole.

Jeg gik hen til mit skab og fandt noget tøj. Det tog et stykke tid men jeg ville bare ikke tage noget på de ikke syntes om. Man kan i hvert fald godt sige jeg går op i mit tøj.

Jeg stod i et stykke tid og bare kiggede ind i mit skab.
Jeg var bange for, hvad andre ville tænke.
Hvis jeg tog alt for dyrt tøj på tænkte de sikkert bare at tro jeg var sådan en forkælet møgunge.

Jeg tog bare det tøj på☝🏻

Jeg gik ned for at tage noget af spise men var ikke rigtig sulten.

Jeg begyndte at gå mod skolen imens jeg bare gik og kiggede ned i min mobil.

Lige pludselig var jeg der men jeg kendte ikke skolen, så jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen.

Jeg gik ind på skolen og så en pige.
"Hej ved du hvor kontoret er"
"Ja det er bare lidt længere nede af gangen" svarede hun sødt. Jeg sagde bare tak og gik hen mod kontoret.

Jeg kom til kontoret og bankede på. "Kom ind" blev der sagt der inde fra.
Jeg åbnede døren og gik ind.
Jeg så en mand, der bare kiggede ned i sin computer.
Han kiggede op på mig og blev overrasket.
"Du må være Camilla Bach?" spurgte han imens han smilede.
"Ja det er mig, men jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen" svarede jeg.
Han rejste sig op, og sagde at jeg skulle komme med.

Vi stoppede ude foran en dør.
"Ja det er her du skal gå i klasse" sagde han.
Jeg nikkede bare imens han åbnede døren.
Der var allerede kommet et par stykker. Han pegede ned på en plads og sagde, jeg kunne sidde der.
Jeg gik der ned og var bare på min mobil.

Lige pludselig hørte jeg døren gik op og noget drenge stemmer kunne høres.
Jeg kiggede op fra min mobil, og så Martinus.
Han smile stort til mig og det samme gjorde jeg til ham. Vi blev hurtigt afbrudt af en dame, som kom ind og råbte at de skulle sætte sig ned.

Hun kiggede ned på mig.
"Nårh jo, vi har fået en ny i klassen" sagde hun, imens hun kiggede på mig. Jeg kunne mærke alle blikke på mig og det føltes ret ubehagelige.

"Kan du fortælle lidt om dig selv?" spurgte hun.
"Ja klart" svarede jeg og rejste mig op.
"Ja jeg hedder Camilla og jeg er lige flyttet her til, fordi vores hus blev brændt ned i Oslo" sagde jeg imens jeg kiggede ud over klassen. Der jeg nåde til Martinus stoppede jeg automatisk. Efter to sekunder satte jeg mig bare hurtigt ned.

Vi har ikke rigtigt lavet noget bare snakket.

Pludselig ringede det til frikvarter.
Jeg vil ikke rigtig indrømme det, men frikvarteret var nok det jeg frygtede mest.
Hvad hvis der ikke er nogen, der kommer hen til mig?

Jeg tog min mobil op af min baglomme og bare var på insta indtil der kom en hen til mig.

---------------------------------------------------------

Håber i kan lide kapitlet.
Ved godt det måske er lidt kort🤪🤪 men der kommer et til idag eller i morgen😄😄