Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

28 #Snap

Klokken ringede og vi gik ind, men på vej ind tog han min hånd og flettede den ind i hans.

Jeg åbnede døren ind til klassen og slap Martinus' hånd.

Da vi kom ind, var læren ikke kommet.
Katrine kiggede selvfølgelig meget på mig.
Jeg satte mig ned ved siden af hende for vi er jo sidemarkere.
Jeg var faktisk lidt bange for hende.

Martinus blev ved med at kigge, over på mig.
Vi havde Norsk, og det var fucking kedeligt.

Jeg følte ikke rigtig med. Jeg kiggede bare ud af vinduet, og tænkte på hvorfor Martinus ville have mig med til Danmark og Tyskland.

Jeg blev afbrudt af at det ringede ud, til frikvarter.
Jeg blev bare på min plads.
De andre kom over til mig.
"Er du okay?" spurgte Noah.
Jeg nikkede bare.

Jeg er jo okay, men jeg er bare chokket over Katrine, bare slo mig.

---

Vi har lige fået fri.
Jeg er på vej hjem sammen med Marcus og Martinus.

"Hej hej" sagde jeg og krammede dem, da vi kom til vores huse.

Jeg sad og så en film oppe på mit værelse. Jeg besluttede mig for at gå en tur, for altså, hvad skulle jeg ellers lave?

Jeg gik ud på vejen, men nåede ikke særlig langt, inden jeg gik ind i en, fordi jeg kiggede ned i min mobil.

"Ej undskyld" sagde jeg hurtigt.
"Det okay" svarede han og samlede min mobil op, fordi at jeg tabte den, da jeg gik ind i ham.

Han kiggede mig i øjnene, og gav mig mobilen.

Jeg tog imod den.
"Når farvel" sagde jeg.
"Vent. Hvad hedder du?" spurgte han.
Jeg vendte mig rundt til ham igen.

"Øhh jeg hedder Camilla. Hvad med dig?" spurgte jeg.
"Jeg hedder Oliver" svarede han.

Jeg nikkede og kiggede rundt, jeg kunne se at de skulle til at flytte ind.

"Skal du bo der eller hvad?" spurgte jeg og pegede på det hus, vi stod ved.
Han nikkede.

"Aha jeg bor lige der" svarede jeg og pegede på et mit hus, som var ved siden af hans.

Han smilte.
"Når jamen hej nabo så" sagde Oliver med et lille grin.
Jeg grinte også.

"Når, men jeg må også til at videre" sagde jeg og gik.
Han sagde "Hej hej" Og gik hen til huset.
Jeg gik videre på turen.

Jeg havde gået i godt 20 minutter, og besluttede mig for at gå hjem ad.
Jeg kom hurtigt hjem, og åbnede døren.

"Jeg er hjemme!" råbte jeg, da jeg åbnede døren.
"Okay, men mor er ikke hjemme" svarede far til mig.
Jeg gik bare op på mit værelse.
Jeg havde fået en snap fra Martinus.