Vi var kommet op i lokalet, og alle skulle til at fremlægge.
Vi havde nok brugt halvdelen af dagen til at forberede os.Alle havde et eller andet materiale, men Malik og jeg havde intet.
"Camilla og Malik vil i starte?" spurgte Helle.
"NEJ!!" skyndte jeg mig og sige.
"Når okay" svarede hun, og lod nogen andre svare.Alle havde nu fremlagt, men ikke Malik og jeg.
Vi stillede os op foran alle de andre."Ja øhh vi skal jo fremlægge om grundstoffer" sagde jeg akavet.
Jeg kiggede på Malik, som om at han skulle sige noget.
Han trak bare på skulderne."Har i slet ikke forberedt noget?"
Spurgte Helle irreteret.
"Øhhhhh jo selvfølgelig" svarede jeg, og kiggede hen på Malik.Jeg gav Malik et lille spark med min fod på hans ben, fordi at han skulle sige noget.
"Ja, men det vi ville sige, er allerede blevet sagt" sagde Malik.
"I har jo ikke lavet noget" svarede Helle mega sur."Jeg skriver hjem til jeres forældre" fortsatte hun bagefter.
Malik og jeg satte os stille ned på vores pladser, imens alle kiggede på os.Man kunne tydelig se at Noah, Martinus, Marcus og Magnus var lige ved at flække af grin.
-----
Vi har lige fået fri.
Jeg pakkede hurtigt sammen, og gik ud og tog jakke på.
Martinus kom ud til mig."Hey" sagde han.
"Hey" svarede jeg.
"Skal vi gå?" spurgte han.
Jeg nikkede, og vi gik."Når hvordan gik det så igår med din mor og Mikael" sprugte Martinus da vi var kommet ud af skolen.
"Det gik fint. De fortalte at de var kærester" svarede jeg.
Han nikkede.
"Men er han ikke sød nok?" spurgte Martinus efter lidt tid?
Jeg trak på skulderne.
"Jo han er vel sød nok" svarede jeg."Hvem skal vi være hos?" spurgte Martinus da vi næsten var hjemme.
"Øhh det ved jeg ikke. Jeg er ret ligeglad" svarede jeg.
"Okay vi kan godt være hjem til mig hvis det er. Jeg er alene hjemme" svarede han med et kækt smil.
"Hvad med Marcus?" spurgte jeg.
"Han er sammen med Magnus" svarede Martinus, og låste døren op og gik ind.Vi gik op på hans værelse.
Jeg satte mig i hans seng, og Martinus gjorde det samme."Når hvad skal vi så lave?" spurgte jeg.
"Vi kan se en film eller sådan noget" svarede han.
Jeg nikkede, og vi fandt en film.Midt i filmen fik jeg en besked.
Jeg tjekkede den og så, det var fra min mor.Mor: Jeg har lige fået en besked fra Helle?!
Jeg sukkede og skrev til hende.
Camilla: Ja upsiii😬😬
Mor: Hvor er du henne?
Camilla: Hos Martinus
Mor: Okay, men vi skal lige have en snak når du kommer hjem
Jeg svarede hende ikke.
Jeg håber ikke hun er sur eller noget.
"Hvad er der?" spurgte Martinus pludselig.
"Min mor har lige skrevet, at hun har fået en besked fra Helle" svarede jeg.
Han grinte lidt."Det er ikke sjovt... Det er ikke min skyld Malik ikke kan tage det seriøst" det sidste sagde jeg lidt lavere, og lagde mig ned i sengen.
Filmen sluttede, så Martinus lagde sin computer væk.
Han lagde sig ned ved siden af mig.
Vi kiggede bare hinanden i øjnene.Lige pludselig brasede døren op.
Martinus og jeg fik et kæmpe chok."Forhelved så bank dog på" sagde Martinus irreteret, og satte sig op.
Marcus og Magnus stod i døren."Undskyld vi vidste ikke at i lavede noget, vi ikke måtte se" svarede Marcus og grinte.
"Hvad vil i?" spurgte Martinus.
"Jeg skulle sige at mor og far kommer først hjem i nat" svarede Marcus.
Martinus nikkede, og de andre gik ud.-----
Klokken blev mange, så jeg skulle til at hjem.
"Farvel" sagde jeg, da jeg havde fået sko og jakke på.
"Farvel" svarede Martinus, og trak mig ind i et kram."Jeg er hjemme!!" råbte jeg, da jeg kom ind af døren.
"Godt vi spiser også nu" svarede min mor fra køkkenet af.Jeg gik ud til hende.
Mikael sad ved køkkenbordet.
Jeg satte mig hen på min plads.Vi begyndte at spise.
Jeg troede, min mor havde glemt at snakke med mig, om det Helle havde skrevet til hende, så jeg sagde ikke noget om det."Jeg kan ikke spise mere" Sagde jeg, og rejste mig op, og gik hen med min tallerken.
---------------------------------------------------------
YOU ARE READING
Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]
FanfictionDet hele startede med, at vi bare var en helt normal familie. Bare mig, min mor og min far. Vi flyttede til Nordnorge i Trofors, da vores hus i Oslo brændte ned. Og der begynder min historie om Marcus & Martinus. Nok mest den ene af dem. Camilla...