Life with Martinus Gunnarsen [AFSLUTTET]

18 #Pjække

Det var blevet Madag, og jeg skulle til at i skole.

Mine forældre var ikke kommet hjem, men jeg vil spørger dem om jeg måske måtte komme ned til dem i Oslo, så jeg også kunne være samme med nogen fra min gamle klasse.

Jeg fandt hurtigt noget tøj i mit skab.

Jeg tog ikke en jakke på, for der var faktisk ret varmt.

Jeg kom ind i klassen
Alt var bare som det plejer.

Jeg satte mig på min plads, og tog min mobil op af lommen.
De andre kiggede på mig, men jeg var lidt ligeglad. Jeg gad ikke rigtig noget idag.

Jeg plejede altid at gå hen til Martinus, Marie, Marcus og alle de andre, men idag gad jeg ikke rigtigt.

Jeg havde bare ikke rigtig lyst, til at være sammen med nogen.

Efter lidt tid kom Martinus hen til mig.
"Hva så?" spurgte han og satte sig på kanten af mit bord.

"Ikke så meget" svarede jeg bare, og blev ved med at kiggede ned i min mobil.

"Hallo" sagde han og kørte sin hånd imellem min mobil, og mine øjne.

Jeg kiggede hurtigt sukkende op på Martinus, men ned på min mobil igen.
"Ja hvad er der?" spurgte jeg og blev ved, med at kigge i min mobil.

Lige pludselig tog Martinus min mobil ud af hånden på mig, og løb ud af døren.

Jeg sukkede og gik ud af døren og efter ham.
De andre kiggede på mig.
De tror sikkert der er noget galt, men det er der ikke.

Martinus gik lidt længere nede af gangen, med min mobil.
Jeg så hurtigt, at han kiggede på den.

Jeg gik hen til mig. Han opdagede mig ikke.
Jeg tog min mobil ud af hånden på ham, og så at han var inde på snapchat.

"Hvad laver du?" spurgte jeg.
"Jeg skulle bare lige have din opmærksom" svarede Martinus og kiggede ind i mine øjne.

Jeg sukkede og vente mig om og ville til at gå, men han trak mig tilbage til der hvor vi stod før.

"Er du sur eller hvad?" spurgte han.
"Nej jeg gider bare ikke lige noget idag" svarede jeg.
"Jamen så kunne vi jo bare pjække" sagde Martinus med et kækt smil, på læben.

"Øhh hvad sagde du lige? Sagde du lige at vi skulle pjække? Jeg troede du var sådan en god dreng"
sagde jeg lidt overraskende.

"Alt for dig" svarede han.
Jeg kunne ikke lade vær, med at smile.

"Jamen okay, men hvad skal vi så lave?" spurgte jeg.
"Det finder vi ud af" svarede han og gik.
Jeg gik efter ham.

Vi stod omme bag i skolen og klokken ringede ind, men vi blev bare der ude.

Vi satte os på en bænk der var, der ude.
"Hvad tror du ikke lige de andre tænker?" spurgte jeg.
"Det ved jeg ikke. Jeg er også lidt ligeglad" svarede han og satte sig tættere på mig.

Vi havde bare snakket sammen om alt muligt.
Martinus er faktisk virkelig sød.

Vi hørte at klokken ringede ud til frikvarter, og der gik det op for mig hvad jeg lige har gjordt.
Jeg har lige pjækket.

Jeg har kun pjække engang før, men jeg kunne bare ikke sige nej til Martinus.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg sagde bare jo uden at tænke.

Da vi åbnede døren til klassen sagde ingen noget, og alle kiggede kun på Martinus og jeg.

Det var virkelig ubehageligt og det tror jeg også godt Martinus kunne mærke på mig.

"Hvor har i været henne" spurgte Marcus så, efter lidt tid med et lille grin.

"Ja du ved.. Bare sådan lidt rundt omkring" svarede Martinus.
"Når okay, men altså vi har altså også Kurt i næste time" sagde Marcus.

Kurt er en af vores lærer.
Martinus og jeg kiggede bare på hinanden, men blev afbrudt af at klokken ringede indtil time.

"Der kommer Kurt" sagde Malik og pegede hen mod vinduet.
Kurt skulle til at gå ind på skolen, så jeg gik mega meget i panik.

Jeg vil virkelig ikke have skæld ud.
Jeg tror godt Martinus kunne se på mig, at jeg var virkelig bange.

Han tog min hånd og sagde "Kom" Imens han løb ud af klassen.
Okay nu har vi så lige løbet væk igen, som om det vil hjælpe.

---------------------------------------------------------

Undskyld hvis der er nogen stavefejl.